”Parterne står usædvanligt stejlt over for hinanden,” konstaterede en advokat, da der i en pause blev småsnakket på gangen i Højesteret.

Under det høje, hvide stukloft i rettens gamle sal havde de ventende på gangen netop været vidne til en benhård duel på argumenter mellem nogle af landets tungeste advokatprofiler.

På den ene side afviste Bech-Bruun, repræsenteret af Ole Spiermann fra Bruun & Hjejle, kategorisk, at advokatfirmaet kan dømmes for at have en interessekonflikt, da fire Bech-Bruun-advokater i 2017 lavede en undersøgelse af skandalen om svindel med udbytteskat for Skatteministeriet.

Modsat mente Skatteministeriet og Advokatnævnet, repræsenteret af henholdsvis Boris Frederiksen og Steffen Sværke fra Kammeradvokaten og Martin Simonsen fra advokatfirmaet Simonsen Henrichsen, at det er hævet over enhver tvivl, at Bech-Bruun-advokaterne var ”hamrende inhabile”.

Slagsmålet blev indledt mandag morgen, hvor Ole Spiermann lagde for med en byge af argumenter, der skulle få sagens seks højesteretsdommere til at omstøde Østre Landsrets dom fra sidste år.

Bech-Bruun-advokaterne ”kan ikke bebrejdes”, slog han fast, mens han i selvsikker stil lænede albuerne på pulten foran dommerne og talte højt ned i mikrofonen. Ordene rungede i det store lokale, hvor modparten flittigt tog noter.

Martin Simonsen sad med sin bærbare computer i skødet og tastede løs for at have modsvar til Spiermann klar. Og Boris Frederiksen sad nogle rækker længere tilbage i salen, bevæbnet med gul overstregningstusch og kuglepen, mens han markerede og noterede i de bunker af sagsakter, der lå på bordet foran ham.

Handler om interessekonflikt

Et af de centrale dokumenter i bunkerne af papirer er landsrettens dom, der fastslog, at Bech-Bruun-advokaterne overtrådte reglerne om interessekonflikt, da de lavede udbytteundersøgelsen for Skatteministeriet.

Dermed var landsretten enig med Advokatnævnet, der i 2019 langede bøder på 10.000 kr. ud til de fire advokater bag undersøgelsen og samtidig krævede, at Bech-Bruun betalte sit salær på 3,5 mio. kr. tilbage til ministeriet.

Interessekonflikten opstod, fordi advokater fra Bech-Bruuns skatteafdeling tilbage i 2014 og 2015 rådgav tyske North Channel Bank (NCB) om udbytteskat. Banken blev sidenhen dømt for at have frarøvet staten 1,1 mia. kr. via svindel med refusion af udbytteskat.

Men der var ingen interessekonflikt, sagde Spiermann, da de Bech-Bruun-advokater, der lavede undersøgelsen for Skatteministeriet, ikke vidste, at andre advokater i huset havde rådgivet NCB.

Derfor kunne advokatundersøgelsen ”ikke på nogen måde være påvirket af rådgivningen”, lød argumentet fra Ole Spiermann.

Sagens andet store stridspunkt er det såkaldte konflikttjek, Bech-Bruun-advokaterne lavede i forbindelse med, at advokatfirmaet i starten af 2017 bød på opgaven om at lave advokatundersøgelsen for Skatteministeriet.

Her forsøgte Bech-Bruun at finde frem til, om advokatfirmaet havde rådgivet personer og firmaer, der var blandet ind i udbytteskandalen, da det ville gøre advokatfirmaet inhabilt i forhold til at lave undersøgelsen.

Der dukkede ingen interessekonflikter op, selvom konflikttjekket ifølge Bech-Bruun var ”meget omfattende”.

Heller ikke NCB dukkede op i søgningen, selvom Bech-Bruun-advokater havde rådgivet banken få år forinden. Men det skyldes, fastholder advokatfirmaet, at Skatteministeriet ikke ville oplyse, hvem der var i søgelyset i svindelsagen.

Hvis Bech-Bruun havde fået NCB’s navn udleveret af ministeriet, ville banken være dukket op i konflikttjekket, og så ville advokatfirmaet ”aldrig have budt på opgaven”, lød argumentet fra Spiermann.

Stod stejlt over for hinanden

Da modparterne efterfølgende på skift overtog pulten, stod det hurtigt klart, hvor ”usædvanligt stejlt” parterne stod over for hinanden.

Martin Simonsen gjorde det klart, at Advokatnævnet er lodret uenig med Bech-Bruun i, at man som advokat kan erklære sig habil, så længe man ikke kender til en interessekonflikt.

Det ”handler om appearance”, sagde Simonsen, og ”den blotte risiko for manglende uvildighed og rimeligt begrundet frygt herfor, er tilstrækkeligt til, at advokaten er inhabil”.

Den omkring to meter høje advokat stod roligt ret op og ned under sin procedure, og derfor var det noget af et temposkift, da Steffen Sværke fra Kammeradvokaten overtog scenen.

Med store armbevægelser skridtede han frem og tilbage langs pulten foran højesteretsdommerne, mens han leverede sine pointer med så højt tempo, at ordene nogle gange snublede over hinanden.

Han supplerede de tunge juridiske argumenter med spydige stikpiller til Bech-Bruun. For eksempel havde han ikke meget til overs for, at Spiermann på den ene side påstod, at et større konflikttjek ville have været et helt uoverkommeligt for Bech-Bruun, mens han samtidig kritiserede Skatteministeriet for ikke selv at finde frem til interessekonflikten og advare Bech-Bruun om den.

”Andres arbejde er ikke så slemt som ens eget. Det har jeg fuld forståelse for,” lød det sarkastisk fra Sværke.

Uenighed om konflikttjek

Netop i forhold til konflikttjekket stod parterne i hver sin virkelighed. Spiermann kaldte tjekket ”langt mere omfattende end normalt”, mens Simonsen og Kammeradvokaten fandt det ”helt utilstrækkeligt”.

”Bech-Bruun gjorde intet effektivt for at finde NCB-sagen,” sagde Boris Frederiksen, da han i rolig stil overtog efter sin partnerkollega fra Kammeradvokaten og igen sænkede energiniveauet.

Han fortsatte dog den konfronterende stil, da han forsøgte at punktere Bech-Bruuns påstande.

”Der er ikke tale om en uoverkommelig opgave. Det er en helt overskuelig opgave,” sagde han.

Boris Frederiksen forsøgte derefter at overbevise dommerne om, at Bech-Bruuns konflikttjek var dybt mangelfuldt, og at det er en dårlig undskyldning, at advokatfirmaet ikke kendte til NCB på det tidspunkt, hvor tjekket blev foretaget.

”Hvordan ser en svindler ud?,” spurgte han og bad dommerne slå op i ekstrakten, hvor han havde indsat en kopi af en artikel om NCB’s svindel, som dagbladet Politiken bragte i december 2017. Artiklen var illustreret med en tegning af fire medlemmer af Bjørnebanden, de notoriske serieforbrydere fra Anders And-tegneserierne.

”En svindler ligner ikke en fra Bjørnebanden,” konstaterede Boris Frederiksen, hvilket førte til et par undertrykte smil blandt dommerne, der ellers sad som lyttende stenstøtter igennem advokaternes procedurer.

Frederiksens pointe var, at Bech-Bruun ledte for snævert efter kendte svindelmistænkte og burde have spredt nettet bredere ud i sit konflikttjek og gjort mere for at finde klienter, advokatfirmaet havde rådgivet om udbytteskat, og som derfor kunne have udgjort et habilitetsproblem.

Ole Spiermann brugte meget krudt på at påvise, at det ville have været en ”monumental opgave”, da en søgning på udbytteskat ville have resulteret i mange tusinde hits på sager, der derefter skulle gennemgås af advokaterne.

”Det er en meget omfattende fritekstsøgning. Et kæmpestort arbejde,” sagde han blandt andet.

Men der er en mere ”systematisk metode end at finde sagerne frem og pløje sig igennem samtlige hits”, sagde Boris Frederiksen og bad dommerne slå op på sagsekstraktens bind fem, side 2685.

Her var en kopi af den såkaldte legal opinion, som Bech-Bruun havde lavet for NCB, hvor det blandt andet fremgår, at rådgivningen omhandler udbytteskat og amerikanske pensionsfonde.

Samtidig havde medierne skrevet en masse om, at udbyttesvindlen netop omhandlede amerikanske pensionsfonde, og dermed burde det have været muligt for Bech-Bruun at finde frem til NCB-rådgivningen, og ”alle alarmklokker burde have ringet”, sagde Kammeradvokat-partneren.

Enige om én ting

Han langede samtidig ud efter Danske Advokater, der er gået ind i sagen på Bech-Bruuns side via en såkaldt biintervention.

Danske Advokater er således enig med Bech-Bruun i, at det krav til konflikttjek, der står tilbage efter landsrettens dom, er så omfattende, at det praktisk talt er umuligt at gennemføre. Men den køber Boris Frederiksen slet ikke.

”Det, der personligt generer mig som advokat, er, at Danske Advokater tilsyneladende er de eneste, der ikke kan foretage intelligent søgning i sager,” sagde han.

Da tre dages hårde duel lakkede mod enden onsdag eftermiddag, berørte Boris Frederiksen kort den anden sag, der udspringer af Bech-Bruuns rådgivning af NCB.

I den sag blev advokatfirmaet tidligere i år frifundet ved Østre Landsret, efter Skattestyrelsen havde krævet 1,25 mia. kr. i erstatning. Sagen er også anket til Højesteret, og derfor undlod partnere også stort set at tale om erstatningsspørgsmålet.

”Vi skal ikke komme ind på erstatningssagen. Det er nok det eneste, Skatteministeriet og Bech-Bruun er enige om,” sagde Boris Frederiksen.

Højesteret afsiger dom i sagen om interessekonflikt torsdag 1. september kl. 12.

AdvokatWatch har alle tre dage været til stede i retten. Læs dækningen af sagen her:

Fire år efter ministerrøffel til Bech-Bruun stempler Højesteret nu ind i udbytteslagsmål

Kammeradvokaten og Advokatnævnet slår hårdt fra sig i Bech-Bruun-sag

Modangreb sat ind i Bech-Bruun-sag: ”Man har sat ræven til at vogte gæs”

Uventet dommerafbud i Bech-Bruun-sag giver retsformand stærkere stemme

Bech-Bruun-chef tror på frifindelse i Højesteret

Dato sat for dom i Bech-Bruun-sag