Hjemmearbejdet nærmer sig tiden inden corona

Fra den første nedlukning arbejdede mange hjemmefra. Nu er niveauet stort set som inden corona, viser tal.
I tredje kvartal var det cirka en ud af otte danskere, der hyppigt arbejdede hjemmefra, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. | Foto: Pexels
I tredje kvartal var det cirka en ud af otte danskere, der hyppigt arbejdede hjemmefra, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. | Foto: Pexels
AF RITZAU

Da corona ramte Danmark sidste år, og samfundet blev lukket ned, betød det en ny arbejdsdag for mange danskere.

I stedet for at møde ind på arbejdspladsen, blev mange sendt hjem for at passe jobbet fra privaten.

Men nu nærmer hjemmearbejdet sig niveauet før corona. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik.

I tredje kvartal var det cirka en ud af otte danskere, der hyppigt arbejdede hjemmefra, viser undersøgelsen.

Det er en del færre end andet kvartal sidste år, hvor aktiviteten i samfundet blev begrænset betydeligt for at bremse smitten.

Her var det cirka hver fjerde af de privatansatte, som arbejdede hjemmefra. Blandt de offentligt ansatte var det hver tredje.

Virksomhederne har ifølge Morten Granzau, underdirektør i Dansk Industri, haft behov for at få medarbejderne tilbage på arbejdspladsen.

Lige nu arbejdes der på at finde den rette balance mellem fordele og ulemper ved hjemmearbejde, fortæller han.

"Pilen peger entydigt på, at omfanget af hjemmearbejde fremover bliver betydeligt lavere end under coronakrisen."

"Men der er ingen tvivl om, at øget benyttelse af muligheden for hjemmearbejde er kommet for at blive," skriver han i en kommentar.

Mens mange altså ikke længere arbejder hjemmefra, er det dog stadigvæk lidt flere end i 2019, inden at corona ramte.

Dem, der hyppigst arbejdede hjemmefra i tredje kvartal, var mænd, som er beskæftiget i den offentlige sektor.

Lidt flere end hver tredje af dem arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire uger, viser tallene.

"Dette er et betydeligt højere niveau af hjemmearbejde end blandt både kvinder i offentlige virksomheder og organisationer samt blandt mænd og kvinder i private virksomheder og organisationer," skriver Danmarks Statistik.

Hjemmearbejde bliver parameter i hård rekrutteringskamp

London-firma tester øget fleksibilitet for advokater

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også