Ny advokatordning skal sikre færre tvister i forbindelse med rådhusbyggeri

Lundgrens skal rådgive lokale virksomheder i Vordingborg, der gerne vil byde ind på byggeriet af nyt rådhus. Den kommunale advokatordning skal blandt andet give færre tvister i forbindelse med byggeriet.
Lundgrens skal bistå lokale virksomheder i Vordingborg, der gerne vil arbejde på byggeriet af byens nye rådhus. | Foto: PR
Lundgrens skal bistå lokale virksomheder i Vordingborg, der gerne vil arbejde på byggeriet af byens nye rådhus. | Foto: PR

Vordingborg Erhverv, der er et samarbejde mellem kommunen og den lokale erhvervsforening, har oprettet en advokatordning og hyret Lundgrens ind til at rådgive bygge-og anlægsvirksomheder fra Vordingborg-området, der vil være underentreprenører på byggeriet af byens nye rådhus, skriver Sjællandske Medier.

De lokale virksomheder skal hyres ind af hovedentreprenøren på byggeriet GVL, men ifølge Vordingborg Erhverv kan det være en stor opgave for de mindre firmaer, der derfor nu kan få hjælp til blandt andet udarbejdelsen af kontrakter.

"Vi vil gerne rådgive og hjælpe virksomhederne til at være så professionelle som muligt i forhold til aftalerne, de indgår med hovedentreprenøren. Blandt andet gennem rådgivning så de er klar over, hvilke aftaler de indgår, for at undgå misforståelser eller i værste fald tvister, der kan ende i en retssag," siger erhvervsudviklingschef i Vordingborg Erhverv, Thorsten Gregersen, til Sjællandske Medier.

De lokale virksomheder kan få støtte til advokatbistand i forbindelse med udarbejdelsen af kontrakter og i forbindelse med indgåelsen af en eventuel endelig entrepriseaftale.

Bygherre snubler igen i advokatjagt – millionudbud må på ny gå om efter fejl

Flere advokatfirmaer vinder udbud af nyt coronatiltag for pressede virksomheder

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også