AdvokatWatch

Kammeradvokatens rygrad står i skudlinjen – men topchefen er fortrøstningsfuld

Kritikerne lader til at være i overtal, når debatten går på Kammeradvokatens aftale med staten. Nu kommer den ledende partner selv på banen. Han ønsker "ro om ordningen", fortæller han.

"Selvfølgelig slider den omtale," siger Kammeradvokatens topchef, Jens Bødtcher-Hansen, midt i en offentlig debat om kammeradvokataftalen. | Foto: Brian Karmark/ERH

Presset på kammeradvokataftalen fra politikere, erhvervslobby og konkurrenter på advokatmarkedet har været tungt de seneste år.

Senest har Konkurrencerådet opfordret til at droppe Kammeradvokatens særstatus som statens advokat, og for nyligt var de mest udfarende modstandere af kammeradvokataftalen, Dansk Erhverv og Venstre, ude og invitere erhvervsministeren på kaffe i en åben kommentar.

Tilbage står Kammeradvokaten – tilsyneladende uden den store offentlige opbakning udadtil. Men nu kommer Poul Schmith/Kammeradvokatens topchef selv på banen for at forsvare den ombruste ordning.

"Der er ingen tvivl om, at jeg som topchef meget gerne ville ind i en situation, hvor man fra politisk side kunne sige: nu har vi igen forholdt os til aftalen, og vi vurderer fortsat, at det er den bedste samlede løsning for staten."

"Jeg håber, at der snart kommer ro om ordningen, og at debatten bliver nuanceret. Der er mange, der støtter ordningen," siger ledende partner Jens Bødtcher-Hansen i et interview med AdvokatWatch.

Ifølge ham er der mange embedsmænd, der er glade for ordningen, men som ikke er en del af den offentlige debat. Desuden henviser han til, at der tilbage i 2015 var politisk flertal for at genforhandle og dermed bevare kammeradvokataftalen.

Siden er der dog sket meget i debatten, og ikke mindst har Konkurrencerådet i sin rapport om advokatmarkedet fra januar anbefalet, at der skal skabes mere konkurrence om statens indkøb af advokatopgaver.

For nogle uger siden løftede justitsminister Nick Hækkerup (S) sløret for, hvilke af Konkurrencerådets anbefalinger han går videre med. Men spørgsmålet om Kammeradvokaten bliver der først taget stilling til på et senere tidspunkt, lød det.

Argumentet fra kritikerne lyder, at kammeradvokataftalen er konkurrenceforvridende, mens de juridiske opgaver kunne udføres bedre og billigere, hvis staten konkurrenceudsatte dem.

Begge dele afviser Jens Bødtcher-Hansen.

"Ofte er vi i en situation, hvor vi bliver nødt til at sige nej til opgaver i det private på grund af risiko for interessekonflikter."

"Vi har også set eksempler på, at vi bliver fravalgt med den begrundelse, at vi bistår staten – også i de tilfælde, hvor der slet ikke er en interessekonflikt," siger han.

Alligevel er Kammeradvokaten "stolte" og "glade" for aftalen, fortæller Jens Bødtcher-Hansen. Sidste år kunne firmaet da også indkassere over 575 mio. kr. alene i omsætning fra staten.

Dertil kom også en indkomst på 40,9 mio. kr. fra statslige selskaber som DSB, Danske Spil, Nordsøenheden og Femern, der har tilsluttet sig kammeradvokataftalen. For ikke at tale om de opgaver, Poul Schmith får som kurator i de konkursboer, hvor staten er en af de store kreditorer.

Her er det boet, der betaler kurator og altså ikke staten. Det er derfor, tallet ikke indgår i den samlede oversigt for statens udgifter til Kammeradvokaten.

Tal-krig med Venstre

Retsordfører Preben Bang Henriksen (V), der er en af de mest markante stemmer imod aftalen, skønner, at statens reelle forbrug hos Kammeradvokaten alt i alt udgør 600-800 mio. kr.

Tidligere er advokatfirmaet Bach Advokater kommet med et bud på størrelsen af hele Kammeradvokatens omsætning. Her lød skønnet på mellem 750 mio. kr. og en mia. kr.

Tager man udgangspunkt i 2018 har Kammeradvokaten oplyst til Konkurrencerådet, at den samlede omsætning var mindre end 750 mio. kr. Finansministeriet har dog ikke valideret det pågældende tal.

Jens Bødtcher-Hansen afviser at kommentere på skøn, men mener, det er "helt forkert" at antage, at statens reelle forbrug hos Kammeradvokaten udgør op mod en mia. kr.

"Det er på ingen måde korrekt. Den omsætning, der kommer fra statslige selskaber, er marginal," siger han og peger på, at der findes en større omsætning hos de statslige selskaber, som gives til andre kontorer.

Det hører til sjældenhederne, at firmaer har travlt med at nedtone rygter om finansiel succes. Men ikke desto mindre er det det, statens foretrukne advokat gør.

Men der må komme noget ud af de konkursboer, I eksempelvis sidder på?

"Jeg siger ikke, vi ikke har en omsætning på det, men de tal, der har været fremme, er stærkt misvisende."

Jens Bødtcher-Hansen medgiver, at der følger særlige forpligtigelser med som statens advokat, og at man derfor skal lægge tal frem. Alligevel ønsker firmaet ikke at lægge alle sine tal frem – blandt andet af forhandlings- og konkurrencemæssige årsager.

"Der er en høj grad af indsigt og gennemsigtighed i aftalen (med staten, red.) med udførlige salæroverslag og en løbende og meget detaljeret afrapportering."

"Men det ville ikke være rimeligt, hvis vi skulle oplyse om vores andre aktiviteter, når ingen af de andre virksomheder skal lægge alle tal ud," siger han.

"Den volumen, der er, giver os utroligt meget"

Mens flere anfører, at en fuld konkurrenceudsættelse vil give de bedste priser, er et af Kammeradvokatens vigtigste argumenter i debatten modsat, at en benchmarkanalyse har vist, hvordan de gennemsnitlige timepriser er 11 pct. højere hos andre firmaer end hos Kammeradvokaten.

Desuden argumenterer Jens Bødtcher-Hansen for, at det er smart, hvis staten har én advokat til at bistå med problemstillinger på tværs af staten.

"Det er klart, at den volumen, der er, giver os utroligt meget. Det gør, at vi kan sætte tingene i system og på den måde få tingene kørt effektivt."

"Hvis flere advokatfirmaer skal forholde sig til den samme problemstilling, ender det med, at der samlet set bruges væsentligt flere timer," siger han og tilføjer, at det er ressourcekrævende for staten at gennemføre udbud.

Men I kan vel skrive flere timer på?

"Staten har meget stærke indkøbere med betydelig indsigt i de ydelser, vi leverer. Det er noget, de samarbejder meget med Finansministeriet om. Så vejen til bare at smide ekstra timer på er meget lang. Derudover er det fuldstændig uforeneligt med alt, hvad vi står for."

Hvis man valgte at konkurrenceudsætte det hele, tager vi den derfra. Med 85 års erfaring i at bistå staten er vi ret fortrøstningsfulde.

Jens Bødtcher-Hansen, ledende partner hos Poul Schmith/Kammeradvokaten

Tilbage i 2015, da aftalen sidst blev genforhandlet, blev der blandt andet åbnet op for, at statens styrelser eksempelvis kunne anvende andre advokater. Og det, mener Kammeradvokaten, har været nok til at sikre konkurrence om vigtige opgaver.

Kammeradvokaten har da også oplevet at vinde en del sager, når de er blevet sendt i udbud af eksempelvis kommuner og statslige selskaber.

Eksempelvis vandt firmaet i sommer en opgave udbudt af Justitsministeriet.

"Det sker i stigende omfang, at andre firmaer vinder opgaver udbudt af staten. Men vi har nogle kompetencer, der gør, at vi også vinder."

"Hvis man valgte at konkurrenceudsætte det hele, tager vi den derfra. Med 85 års erfaring i at bistå staten er vi ret fortrøstningsfulde."

Topchefen peger på, at Kammeradvokaten har vundet store udbud fra bl.a. Femern, flere kommuner og "i flere tilfælde endda til satser, der er noget højere end satserne i kammeraftalen".

"Vores fokus er entydigt klart, nemlig at levere branchens bedste kundeoplevelse – så længe vi fortsat evner det, skal vi nok klare os."

Selv om Kammeradvokaten mener at kunne vinde opgaver, hvis alle opgaver blev udbudt, vil Jens Bødtcher-Hansen alligevel ikke have, at aftalen skrottes.

Han afviser også idéen om at lade to advokatfirmaer dele opgaven. For bistår man Skatteministeriet, er man afskåret fra at bistå mange klienter på den anden side, påpeger han.

Rygraden under pres

For nogle år siden begyndte advokatfirmaet at gøre større indtog på det private marked med udsigt til, at flere opgaver ville blive sendt i udbud. Blandt andet er Kammeradvokaten gået ind på offshore-området, hvor meget er placeret uden for Danmark, og hvor der er risiko for at havne i en interessekonflikt.

Men der er også andre områder på det private marked, firmaet har øje på, siger den ledende partner uden at blive mere konkret.

"Staten er rygraden i vores virksomhed, men vi afsøger løbende hele tiden markedet. Offshore har været interessant, fordi det er et internationalt marked, og vi risikerer derfor ikke konflikter i forhold til vores bistand ti staten."

Han valgte selv at tage et job hos Kammeradvokaten i sin tid på grund af firmaets aftale med staten.

"For mig betyder det noget at kunne betjene staten og at være en del af noget større. Det er sindssygt spændende sagskomplekser, vi sidder med," siger han og medgiver, at aftalen også har økonomisk betydning for firmaet.

Imidlertid er hele branchen dog utilfreds med den særstatus, det private advokatfirma nyder i form af aftalen. Og rygraden i forretningen står altså til at smuldre, hvis politikerne og resten af branchen får opbakning til at skrotte aftalen.

Hvad tænker I om, at der er så mange, der gerne vil af med den her aftale?

"Selvfølgelig slider den omtale. Jeg står i spidsen for en stor virksomhed med mange medarbejdere, og jeg vil gerne skabe tryghed for dem og firmaet."

Krav til regeringen: Kammeradvokaten skal endevendes og afvikles nu

Advokater kan ånde lettet op – minister lader stort liberaliseringsbrag blive i skuffen 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier