Flere danske firmaer har drejet nøglen om i efteråret

Trods flere konkurser de seneste måneder ser antallet i 2021 ud til at ende på det laveste i seks år.
Efter en lang periode med et meget lavt antal konkurser stiger antallet af virksomheder, der må dreje nøglen om. | Foto: Martin Lehmann
Efter en lang periode med et meget lavt antal konkurser stiger antallet af virksomheder, der må dreje nøglen om. | Foto: Martin Lehmann
AF RITZAU

Der var i oktober 234 virksomheder i Danmark, som gik konkurs.

Det er en stigning på 28,2 procent siden september. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Tallene er for virksomheder, som er aktive og har ansatte.

Selv om der har været flere konkurser på det seneste, ser 2021 ud til at blive det år med færrest konkurser siden 2015. Tiden med corona har generelt ikke budt på en stigning i konkurserne sammenlignet med årene forinden.

Hos Arbejdernes Landsbank påpeger cheføkonom Jeppe Juul Borre, at det ikke er bekymrende med lidt flere konkurser, hvis man skal have en markedsøkonomi med fri konkurrence.

"Konkurserne stiger, men niveauet er ikke katastrofalt. Samtidig er et løft i konkurserne ikke entydigt negativt, selv om det kan lyde kynisk."

"Det er bidende nødvendigt, at der generelt er rum til konkurser, som over en lang periode ikke bør holdes kunstigt nede."

"Markedsdynamikken skal tilbage ovenpå coronakrisen og hjælpepakkerne, og det kan altså give et løft i konkurserne," siger han i en kommentar.

Konkurserne i oktober betød, at der var 808 fuldtidsstillinger, som gik tabt.

Hos Dansk Industri, der er interesseorganisation for dansk erhvervsliv, ser cheføkonom Allan Sørensen stigningen i konkurser som et resultat af, at coronahjælpepakkerne er løbet ud.

"Det kan være et forvarsel om, at vi nu begynder at se nogle coronaeffekter på konkurstallene, i takt med at mulighederne for kompensation og lån rinder ud, siger Allan Sørensen," siger han i en kommentar.

Advokat kalder nyt våben til nødlidende virksomheder "et rigtigt godt fremskridt"

Kuratorer har historisk lidt at lave – men skimter fortsat konkursbølge i horisonten

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også