Fremtrædende fynsk advokat er død

Jørn Bonnesen, partner i Mazanti-Andersen og bestyrelsesformand i Odense Håndbold, er død efter kort tids sygdom.
Jørn Bonnesen var med til at stifte familiefirmaet Bonnesen Advokater, der fusionerede med Mazanti-Andersen i 2019.
Jørn Bonnesen var med til at stifte familiefirmaet Bonnesen Advokater, der fusionerede med Mazanti-Andersen i 2019.
af ritzau og Iben Schmidt

Odense Håndbolds bestyrelsesformand, advokat Jørn Bonnesen, er død.

Det oplyser håndboldklubben mandag på sin hjemmeside.

"Det er med stor sorg, at vi her til morgen har modtaget beskeden om, at Odense Håndbolds bestyrelsesformand og aktionær, Jørn Bonnesen, er afgået ved døden," skriver klubben.

Bonnesen, der var uddannet advokat og partner i advokatfirmaet Mazanti-Andersen, døde søndag efter kort tids sygdom. Han blev 73 år.

Ifølge TV2 Sports håndboldekspert Peter Bruun Jørgensen har Jørn Bonnesen en stor andel i, hvor klubben står i dag.

"Det er jo ham, der har været grundlæggeren af Odense Håndbold. Han har haft nogle store visioner om, at Odense skulle på landkortet og vinde titler."

"Det har han gjort med en hulens masse penge, og det lykkedes i sidste sæson, hvor de vandt både DM-titlen og pokalturneringen," siger Peter Bruun Jørgensen til TV2.

Bonnesen havde en baggrund i banksektoren og arbejdede særligt med selskabsret, virksomhedsoverdragelser og rekonstruktioner som advokat.

Han havde samtidig et stort kendskab til sportsret og var rådgiver for flere professionelle fodboldspillere og andre idrætsudøvere.

Blandt andre benyttede den tidligere landsholdsspiller i fodbold Christian Poulsen sig af Bonnesen som rådgiver og agent.

Foruden formandsposten i Odense Håndbold havde han en række bestyrelsesposter i forskellige virksomheder.

Den fynske advokat var med til at stifte familiefirmaet Bonnesen Advokater. Firmaet var specialiseret inden for erhvervsjuridisk rådgivning og fusionerede i 2019 med Mazanti-Andersen.

Ifølge Mazantis bestyrelsesformand, Henrik Sanders, var fusionen en del af et større strategisk træk for det københavnske advokatfirma.

Advokatfirmaer med på sidelinjen i salg af dansk fodboldklub til amerikansk investor

Far og søn tager kampen op mod de store advokatfirmaer i Syddanmark 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også