Foldschack efter års kamp i Syrien-sag: "Jeg har aldrig, aldrig oplevet noget så rørende"

14 danske børn og tre mødre, der sidder i syriske fangelejre, kan nu se frem til at blive hentet til Danmark, og dermed kan advokat Knud Foldschack ånde lettet op efter flere års intenst arbejde med sagen, skriver Berlingske.
Sagen har fyldt stort set hele Foldschacks skrivebord på det seneste, og det er en af karrierens vigtigste sejre, at regeringen nu har ombestemt sig i sagen.
"Jeg har vundet mange retssager, jeg har oplevet mange bevægende ting, men jeg har aldrig, aldrig oplevet noget så rørende som dette. Det er ubeskriveligt," siger Knud Foldschack, der repræsenterer to af kvinderne, til Berlingske.
"Jeg er sgu lige ved at græde," lyder det fra advokaten, der mener, at sagen er en sejr for dansk moral, etik og retssikkerhed.
Der er yderligere fem børn med dansk tilknytning i lejrene, som ikke umiddelbart kommer hjem, fordi deres mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab.
Advokat bliver Enhedslistens spidskandidat i København
Advokatkontor laver generationsskifte og satser på vækst med markant flere partnere