AdvokatWatch

Advokater afmonterer konkursbombe og aner håb for pressede virksomheder

Konkursbølgen er på vej, men ruller ikke endnu, mener advokater, efter nye tal ellers viser markant stigning. Der er håb for pressede virksomheder, der kan sætte deres lid til nye regler og pengestærke investorer, lyder det.

Mange virksomheder inden for blandt andet detailbranchen er voldsomt pressede af coronanedlukningen. | Foto: Arkiv/Jan Dagø/JPA

Den tikkende konkursbombe, der truer pressede danske virksomheder, er ikke gået af endnu til trods for, at flere nye tal viser eksplosiv stigning i antallet af krakkede firmaer i januar.

Det vurderer en række af landets tungeste konkursadvokater, som AdvokatWatch har talt med.

"Jeg ser ikke tegn på en konkursbølge," siger Anne Birgitte Gammeljord, der er partner i advokatfirmaet Rovsing & Gammeljord og har knap 40 års erfaring som kurator.

Hun bakkes op af advokater fra Bech-Bruun, DLA Piper, Bruun & Hjejle, Plesner, Horten, Mazanti-Andersen og Skau Reipurth & Partnere, der alle afviser, at konkursbølgen er begyndt at rulle.

De seneste dage har ellers budt på opsigtsvækkende tal, der viser en markant stigning i antallet af konkurser.

Jeg tror, der kommer en stor insolvensbølge, men ikke nødvendigvis en konkursbølge.

Henrik Sjørslev, partner i DLA Piper

Onsdag viste tal fra analysevirksomheden Bisnode 114 pct. flere konkurser i januar i forhold til samme måned sidste år. Og fredag viste Danmarks Statistiks månedlige opgørelse det højeste antal konkurser i januar siden 2010.

Det kan ligne starten på den bølge af konkurser, som flere økonomer har spået vil komme i kølvandet på coronakrisen, hvor mange virksomheder lider store tab. Men det er ikke tilfældet, slår advokaterne fast.

"Der er efter vores vurdering ikke tale om en konkursbølge, selvom nogle af de nylige konkurser er en følge af coronaens eftervirkninger," lyder det fra Lars Skanvig, partner i Plesner.

Naturlig forklaring på markant stigning

Årsagen til de mange krakkede virksomheder i januar er ganske simpelt en forskydning af de konkurser, der normalt rammer i efteråret, forklarer advokaterne.

Normalt fører fristen for indlevering af årsregnskaber til et øget antal konkurser i efteråret, fordi der er en del startup-virksomheder eller tomme selskaber uden aktivitet, der bliver kørt ud over kanten ved, at ejerne ikke indleverer regnskab.

Sådan er det hvert år, men i 2020 blev fristen udskudt tre måneder på grund af corona, og derfor lander mange af de normale konkurser i årets første måneder frem for i efteråret sidste år. Derfor var antallet af konkurser i november også det laveste siden 2015.

"Det er manglende indlevering af årsrapport for 2019, som har ført til opløsning og nu konkurs af mange virksomheder," fastslår Henrik Selchau Poulsen, partner i Bruun & Hjejle.

Advokaterne forventer dog, at konkursbølgen kommer på et tidspunkt. Det store spørgsmål er, hvornår den går i land, og hvor stor den bliver.

"Vi kan så småt begynde at se lidt flere covid-19-relaterede konkursdekreter. Det er selvfølgelig et resultat af, at mange virksomheder kæmper for at holde sig i live," fortæller Henrik Bernt Sanders, partner i Mazanti-Andersen.

Svært at spå om konkursbølge

Pernille Bigaard fra Skau Reipurth & Partnere tror dog på "en flad kurve i foråret", blandt andet fordi mange virksomheder har fået ny luft, efter Folketinget i januar vedtog en ordning, så virksomheder med et rentefrit lån kan udskyde den momsbetaling, der ellers skulle falde 1. marts.

Hjælpeordningerne kan dog ikke løbe for evigt, og når de på et tidspunkt stopper, vil den flade kurve knække, vurderer advokaterne.

"Når samfundet åbner op igen, vil mange af de virksomheder, der nu har tabt over et års omsætning og ikke længere får hjælpepakker, utvivlsomt gå konkurs," siger Anders Hoffmann Kønigsfeldt, partner i Bech-Bruun.

Han sætter dog sin lid til, at nye regler for rekonstruktion kan afbøde konkursbølgen. Folketinget er i øjeblikket ved at behandle et forslag fra regeringen, der skal gøre reglerne billigere og mere smidige.

På tegnebrættet er blandt andet en såkaldt kontrolleret timeout på fire til otte uger, når et selskab går i rekonstruktion, hvilket skal give mere tid til at finde en anden udvej end konkurs. Det kan for eksempel være frasalg af hele eller dele af den pressede virksomhed eller en afbetalingsaftale med kreditorerne.

Desuden skal rekonstruktionsreglerne være billigere at anvende, så reglerne ikke rammer insolvente virksomheder hårdt på likviditeten.

Håb for pressede virksomheder

Reglerne vil, hvis de bliver vedtaget, være "en kærkommen håndsrækning til mange virksomheder", mener Piya Mukherjee, partner i Horten.

Den vurdering er Henrik Sjørslev, der er partner i DLA Piper, enig i, og han lægger samtidig vægt på, at der trods coronakrisen stadig er masser af stærke virksomheder, der står klar med kapital.

I bedste fald kan de nye regler sammen med købelystne konkurrenter og investorer skabe en "konsolideringsbølge, hvor de stærke overtager de svage, frem for en konkursbølge", siger Henrik Sjørslev.

"Jeg tror, der kommer en stor insolvensbølge, men ikke nødvendigvis en konkursbølge. Hvis vi får nogle nye værktøjer, kan man redde rigtig mange arbejdspladser," tilføjer han.

Forslaget om nye regler for rekonstruktion skal efter planen færdigbehandles af Folketinget til marts.

2020 bød på markant færre konkurser trods coronakrise

Ny opgørelse: Antallet af konkurser er eksploderet i januar

Ny lov skal holde liv i flere kriseramte virksomheder

Ny låneordning ventes at kunne redde flere firmaer fra konkurs

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

Der kan godt ryge en finke af panden, lød det fra advokat Mette Grith Stage i en uge, hvor spalterne blandt andet var fyldt med historier om en hård tone ved retterne, en afklapsning til Njord i dommerklagesag og en brugerlussing til Tinglysningsretten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier