
Nordeas Grenaa-afdeling flytter adresse og får nu den lokale advokat Jørgen Steffensen som udlejer. Det skyldes, at banken har for meget plads i sine nuværende lokaler, skriver Lokalavisen Norddjurs.
Fra 1. april rykker bankens filial fra Grenaa Torv til Østerbrogade 45, en ejendom, som Jørgen Steffensen ejer.
"Jeg er glad for, at Nordea har set mulighederne på stedet. Jeg var da glad for i mange år at have en avis som lejer, men der er nu flere muligheder for at finde et samarbejde mellem et advokatfirma og et pengeinstitut," siger Jørgen Steffensen til mediet.
Lejetmålet bliver omkring 300 kvadratmeter.
Jørgen Steffensen er medejer af det mindre advokatfirma Lindhardt Steffensen, som holder til i samme bygning på Østerbrogade i Grenaa.