Fredericia Kommune hyrer to advokatfirmaer efter borgmesterexit

I kølvandet på en række kritiske historier i Ekstra Bladet om afgående borgmester Jacob Bjerregaard (S) har Fredericia Kommune hyret advokatfirmaerne Bech-Bruun og Horten, skriver Ekstra Bladet.
Avisen har blandt andet beskrevet, hvordan Jacob Bjerregaard fik fingrene i en attraktiv grund ved tilsyneladende at snige sig uden om udbudsreglerne.
Stort set samtidig med historierne har Jacob Bjerregaard valgt at stoppe som borgmester. Han har ikke selv anført de kritiske historier som årsag til det pludselige stop, men han vidste, historierne var på vej, eftersom Ekstra Bladet igennem lang tid har forsøgt at få aktindsigt i dokumenter om købet af grunden.
Afsløringen har fået Ankestyrelsen til at afkræve en redegørelse fra Fredericia, og det er i den forbindelse, kommunen har hyret advokaterne.
Horten skal vurdere grundsalget i forhold til udbudsloven, mens Bech-Bruun skal se på kommunens håndtering af aktindsigtsanmodninger i sagen.
Bech-Bruun afviser Plesners trussel mod Kolding-politikere
Kromann Reumert skal undersøge Frank Jensens krænkelsessager
Virksomheder pudser advokatfirma på kommune i strid om havneplan
Odense freder Horten trods heftig kritik: "Vi er generelt godt tilfredse"