Inhabil DLA-advokat må trække sig fra fly-konkurs

Henrik Sjørslev, der er advokat og partner i DLA Piper, kommer alligevel ikke til at granske konkursen i flyselskabet Jet Time, skriver Børsen på baggrund af en kendelse fra Sø- og Handelsretten.
Advokaten er ifølge retten inhabil, da kollega og partner i DLA Piper Peter Schäffer i fire år var formand for det konkursramte selskab.
Det er især kreditoren Flyvebranchens Personale Union (FPU), der har protesteret mod Sjørslev som kurator, hvilket har fået Sø- og Handelsretten til i stedet at pege på Henrik B. Sanders, advokat og formand for Mazanti-Andersen Korsø Jensen, som kurator i stedet.
Henrik Sjørslev ville ellers gerne have fortsat som kurator i boet, oplyser han til Børsen, men han vil ikke kære kendelsen.
Foruden Henrik B. Sanders er Morten Jakobsen, der er advokat og partner i Gorrissen Federspiel, også indsat som kurator.
Relaterede artikler:
Revisionskæmpe blev erklæret "konkurs" ved en fejl
For abonnenter