Indsat var utilfreds med sin advokat og gav ham en blodtud

Advokat skulle forsvare 34-årig mand i voldssag, men endte med selv at blive slået.
34-årig mand mente ikke, at hans advokat havde kæmpet for ham, så han slog advokaten i ansigtet. | Foto: Ida Munch/JPA
34-årig mand mente ikke, at hans advokat havde kæmpet for ham, så han slog advokaten i ansigtet. | Foto: Ida Munch/JPA

En 34-årig mand, der i forvejen sidder i fængsel, er tiltalt for vold mod en medindsat og en advokat, skriver Lolland-Falster Folketidende.

Manden slog ifølge anklagemyndigheden en medindsat i januar to gange med en stol, og da hans forsvarer dagen efter kom til fængslet i forbindelse med det efterfølgende grundlovsforhør, slog han også advokaten.

”Min advokat har ikke gjort noget for mig i fem år. Han har ikke kæmpet for mig,” sagde manden i Retten i Nykøbing ifølge Lolland-Falster Folketidende.

Han forklarede derefter, at advokaten fik et slag i ansigtet og satte sig ned på gulvet med næseblod.

Den 34-årige, der i forvejen er dømt flere gange, blandt andet for vold, skal have fire måneders ekstra fængsel for forseelsen, mener anklageren, mens hans nye forsvarer Pia Stokvad-Rubenius går efter en straf på tre måneder.

Der falder dom torsdag 18. august.

Advokat blev overfaldet af sin klient i fængsel

Par dømt for at give dommer og anklager buksevand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også