S-regeringen har lempet udlændingepolitikken på en række områder. Det er sket med afsæt i det såkaldte forståelsespapir med støttepartierne i rød blok.

Men nu er det slut med lempelser. Regeringen retter fokus på yderligere stramninger over for fremmedkrigere.

Torsdag klokken 14 vil statsminister Mette Frederiksen (S) præsentere regeringens udspil med nye stramninger. Det gør hun sammen med justitsminister Nick Hækkerup (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

En del af udspillet kommer ifølge Berlingske til at omhandle indførelsen af et opholdsforbud samt et kontaktforbud for personer, der er dømt for terrorforbrydelser.

Det betyder blandt andet, at politiet uden retskendelse vil kunne komme ind i folks hjem og tjekke computere for at sikre, at kontaktforbuddet overholdes.

Det er bekymrende. Det mener Kristian Hegaard, retsordfører for De Radikale.

"Det hører ikke hjemme i en retsstat. Et tvangsindgreb kræver altså en dommers godkendelse på baggrund af en mistanke."

"Jeg kan være bekymret for, om det her er en tendens, vi kommer til at se i forbindelse med flere type forbrydelser, hvor politiet kan trænge ind i folks hjem uden en retskendelse," siger Hegaard.

Det er aldrig nødvendigt at gå uden om domstolene, mener han.

"Fjerner man beføjelser, som domstolene har i dag, og giver man politiet muligheden for at skyde genvej uden om domstolene, så er det et lille skridt væk fra en retsstat og et lille skridt i retning af en politistat."

"Vi skal opretholde de værdier, vi kender ved en retsstat. Uanset hvad," siger Hegaard.

"Regeringen går for vidt"

SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, mener, at det er fint at indføre kontakt- og opholdsforbud for personer, som er i farezonen for at radikalisere andre eller kommer i radikaliserede miljøer.

"Men det kan ikke nytte noget, at vi slækker på princippet om, at der skal dommerkendelser til, før vi foretager ransagninger. Der synes jeg, regeringen går for vidt," siger hun.

Og så vil regeringen i de tilfælde, hvor den ene forælder dømmes som fremmedkriger, gøre det muligt at give den fulde forældremyndighed til den forælder, der ikke er dømt. Det skriver TV2.

Der er allerede indført stramninger på området efter sidste års folketingsvalg.

Den mest omtalte er uden tvivl den hastelov, der har gjort det muligt for udlændinge- og integrationsministeren administrativt at fratage fremmedkrigere med dobbelt statsborgerskab det danske pas uden rettergang.

Tre personer med dobbelt statsborgerskab har fået frataget det danske pas, efter at loven trådte i kraft.

Desuden skal et andet omdiskuteret lovforslag tredjebehandles i Folketinget i næste uge.

En del af det oprindelige forslag handlede om, at børn af danske forældre, der fødes i områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet konflikt, ikke længere automatisk skulle blive danske statsborgere.

Kritikken af forslaget gik fra flere kanter på, at regeringen med forslaget risikerede at gøre børn statsløse. Derfor blev der tilføjet en undtagelse. Den betyder, at børn, der står til at blive helt statsløse, stadig kan blive danske statsborgere.

Advokatrådet: "Vores retsstat er begyndt at slå revner"

Dansk dommer går i demonstration mod polsk retsreform