PWC står bag flest M&A-handler i 2022

M&A-rådgiverne i PWC topper listen over antal handler i 2022 blandt corporate finance-aktører på det danske marked. 
Michael Eriksen, der er leder af PWCs danske corporate finance-afdeling. | Foto: PR
Michael Eriksen, der er leder af PWCs danske corporate finance-afdeling. | Foto: PR

Blandt corporate finance-aktørerne herhjemme kan revisionshuset PWC prale af at have stået bag flest handler herhjemme i 2022. 

Det skriver Insidebusiness

Ifølge tal fra analysehuset Mergermarket stod PWC i alt bag 32 virksomhedshandler i 2022, to flere end den uafhængige rådgiver Clearwater.

Ifølge Insidebusiness har PWC blandt andet gjort store forretninger med kapitalfonde, herunder Axcel, Polaris, Maj Invest og Capidea.

”Vi har en klar ambition om at være en af de førende aktører inden for M&A, og det bliver man ikke uden at løse opgaver for kapitalfonde. Vi har derfor arbejdet målrettet med det segment og har efterhånden også opnået en pæn markedsandel, hvor vi alene i 2022 har løst opgaver for en række forskellige fonde,” siger partner i PWC Michael Eriksen, der er leder af revisionshusets danske corporate finance-afdeling.

Som tidligere beskrevet af AdvokatWatch, har også en række danske advokathuses M&A-afdelinger haft travlt i 2022. DLA Piper topper listen af advokater målt på transaktioner med 113 handler bag sig i løbet af året, mens Accura indtager andenpladsen med 105 handler. 

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie KapitalWatch.)

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter