AdvokatWatch

Dommerformand: "Mit klare indtryk er, at det var regeringen, der lukkede os"

Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er "langt hen ad vejen" enig i kritik af, at forløbet bag nedlukningen af domstolene var på kant med grundlovens princip om magtens tredeling.

Dommerforeningens formand, Mikael Sjöberg, hælder til at sige, at regeringen forbrød sig med magtens tredeling, da de lukkede domstolene. Foto: Jens Dresling

Det var regeringen, der stod bag nedlukningen af domstolene. Det er det klare indtryk, Dommerforeningens formand, landsdommer Mikael Sjöberg, i dag sidder tilbage med.

Intentionen var "god nok", og formentlig var det nødvendigt, at domstolene gik i nødberedskab, understreger dommerformanden.

Men "langt hen ad vejen" er han enig i den kritik, der er blevet rejst, efter at Information har afdækket, at nedlukningen skete på en måde, der ifølge juridiske eksperter er på kant på Grundlovens princip om magtens tredeling.

"Jeg synes, det er fornuftigt lige at stoppe op og spørge, om det, der skete, egentlig var statsretligt i orden. Og der hælder jeg nok til, at det var det ikke," siger Mikael Sjöberg.

Domstolene lukkede sammen med det øvrige offentlige Danmark ned umiddelbart efter statsminister Mette Frederiksens historiske pressemøde den 11. marts. Kun særligt kritiske sager såsom grundlovsforhør blev fortsat behandlet. Nedlukningen varede frem til slutningen af april og har resulteret i store sagspukler ved domstolene.

Dokumenter og mails, som Information har fået aktindsigt i ved Domstolsstyrelsen, viser, at styrelsens direktør, Kristian Hertz, efter dialog med Justitsministeriet gav domstolene besked om at lukke ned og kun behandle særligt kritiske sager. Og de giver indtryk af, at det var op til regeringen, hvornår de kunne åbne igen.

Dokumenterne viser også, at Domstolsstyrelsen detaljeret instruerede de uafhængige domstole i, hvilke typer sager der skulle og ikke skulle behandles under nedlukningen. Og de viser, at Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth, forsøgte at påvirke domstolene til at prioritere bestemte sager særligt højt.

Sagen er kontroversiel, fordi Grundloven fastslår, at "retsplejen skal stedse holdes adskilt fra forvaltningen", og at "den dømmende magts udøvelse kan kun ordnes ved lov". Domstolsstyrelsen har kun bemyndigelse til at varetage domstolenes bevillingsmæssige og administrative forhold og skal ligesom domstolene være uafhængig af regeringen.

"Hele ideen med at have domstole er, at de er uafhængige, specielt af den udøvende magt," sagde professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter i mandagens Information.

"Det er en grundpille i en retsstat, og det er den grænse, man overtræder, selv om jeg er sikker på, at intentionen ikke har været ond."

Modsiger direktør

Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsen har afvist kritikken.

Ifølge Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, var det ikke regeringen, men ham selv og styrelsens bestyrelsesformand, højesteretsdommer Hanne Schmidt, der traf beslutningen om nedlukning af domstolene.

Mails, som Kristian Hertz selv har skrevet, giver ellers indtryk af, at det var regeringen, der traf beslutningen og bestemte, hvornår der kunne genåbnes.

I sin første mail om nedlukningen den 11. marts orienterede Kristian Hertz eksempelvis retspræsidenterne om statsministerens kommende udmelding og skrev, at "dette betyder", at domstolene kun skulle løse de mest kritiske opgaver.

Et andet eksempel er en mail til retspræsidenterne den 7. april, hvor Kristian Hertz refererede en samtale med Justitsministeriets øverste embedsmand, departementschef Johan Legarth.

"Domstolene er ikke med i den første fase af genåbningen, og jeg har i dag talt med Johan Legarth, som har bekræftet, at forlængelsen frem til den 10. maj som udgangspunkt også omfatter os," skrev han.

I mandagens Information sagde Kristian Hertz, at han måske har formuleret sig "kluntet" og fastholdt, at det var ham selv og bestyrelsesformanden, der traf beslutningen om nedlukningen. Noget, som han mener, at domstolenes beredskabsplan giver mandat til.
Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er dog ikke i tvivl om, at det reelt var regeringen, der traf beslutningerne.

"Mit klare indtryk er, at det var regeringen, der lukkede os," siger han.

Og hvad er det indtryk baseret på?

"Det er baseret på, hvad der skete. Jeg husker det sådan, at regeringen var meget inde over."

Selv hvis Kristian Hertz’ forklaring var korrekt, ville forløbet imidlertid ikke være uproblematisk, pointerer Mikael Sjöberg.

"Beredskabsplanen er jo ikke nogen lovhjemmel som sådan, og hvis den har hjemmel i en lov, så har den i hvert fald ikke grundlovsstatus," siger han.

Mikael Sjöberg fortæller, at han op til genåbningen drøftede problematikken med retspræsidenten for Østre Landsret, Bent Carlsen, der sad i Domstolsstyrelsens krisestab.

"Som jeg husker det, ville vi gerne have åbnet domstolene tidligere, end vi kom til, men vi fik at vide, at Justitsministeriet sagde: ’Tøv lige en kende.’ Og så spurgte vi os selv: Kan Justitsministeriet egentlig det? Det kan jo komme med henstillinger, men det kan ikke pålægge os noget," fortæller Mikael Sjöberg.

I sidste ende blev resultatet, at den politiske aftale om genåbningen for domstolenes vedkommende blev formuleret som en opfordring og ikke en ordre, fortæller Mikael Sjöberg.

"Du kan sige, at vi måske har sovet lidt under nedlukningen. Vi var vel som resten af samfundet ramt en smule af granatchok og blev først opmærksomme på det her senere. Men vi var i hvert fald opmærksomme på det i forbindelse med genåbningen," siger Mikael Sjöberg.

Krav om undersøgelse

Fra politisk hold bliver der nu rejst krav om en undersøgelse af forløbet.

"Det er selvfølgelig bekymrende, hvis nogen har kørt mere eller mindre på kanten af magtens tredeling i forbindelse med nedlukningen. Det synes jeg skal indgå i den store evaluering af forløbet, som Folketinget er blevet enigt om," siger Venstres Martin Geertsen.

Han henviser til den uvildige ekspertgruppe under ledelse af professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen, som er blevet nedsat til at granske sundhedsvæsenets beredskab og de beslutninger, der lå til grund for nedlukningen af Danmark.

Det vil være "naturligt", at ekspertgruppen også gransker forløbet bag nedlukningen af domstolene, mener også De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, der nu har stillet en række spørgsmål til justitsminister Nick Hækkerup (S).

"Regeringen skal holde nallerne væk fra domstolene, og derfor har jeg nu bedt om en redegørelse," siger Kristian Hegaard.

Han ønsker særligt at få afklaret, hvem der traf beslutningen om, at domstolene skulle lukke ned, og om regeringen har forsøgt at blande sig i retternes prioritering af sager.

Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, vil ikke umiddelbart kritisere regeringen, men er åben for at få sagen undersøgt.

"Jeg kan godt se det principielle problem, men jeg tænker, at alle dem, der arbejder ved domstolene, var ret glade for, at de ikke blev bedt om at komme på arbejde. Det ville være lidt mærkeligt, hvis domstolene kørte videre, mens resten af samfundet lukkede ned," siger hun.

"Vores princip i Enhedslisten har hele vejen igennem været, at vi skulle passe godt på hinanden, men vi skal selvfølgelig også passe godt på vores retssikkerhed. Så det kan da være, der er grund til at undersøge, om der er sket noget galt her."

(Denne artikel er formidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Information.)

Nedlukning af domstole under coronakrisen får hård kritik efter nye oplysninger

Byret i bund med coronabunke: "Alle har givet den en ekstra skalle"

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier