Det er ikke med Forbrugerrådets gode vilje, at det nu koster 500 kr. at klage til Advokatnævnet over advokaters adfærd eller salær. Tværtimod.

"Vi synes, at det er en rigtig dårlig idé, at man har indført det," siger Vagn Jelsøe, vicedirektør i Forbrugerrådet Tænk, til AdvokatWatch.

Gebyret, der er trådt i kraft 1. maj, betyder, at det fremover koster borgere eller virksomheder 500 kr. at indgive en klage til Advokatnævnet. Advokatrådet, domstole og andre offentlige myndigheder er dog undtaget gebyr, hvis de vil klage.

Hensigten med det nye gebyr er at "mindske antallet af åbenbart grundløse klager til Advokatnævnet, så nævnet kan bruge sine ressourcer bedst muligt". Får klageren medhold eller delvist medhold, returneres gebyret.

Baggrunden for det nye klagegebyr, der er bestemt i en bekendtgørelse fra Justitsministeriet, er et lovforslag, der i 2018 blev enstemmigt vedtaget af Folketingets partier.

Det er med andre ord Justitsministeriet, som formelt har indført klagegebyret og fastsat beløbet til 500 kr. Af lovforslaget fremgår det, at "det forudsættes, at der ved fastsættelsen af gebyrets størrelse tilsigtes at skabe en balance, hvor klager, der er åbenbart grundløse, afværges, mens reelle klagere ikke afskrækkes fra at indgive klager".

Gebyret kan dog afholde folk fra at klage, selv om de måtte føle sig uretfærdigt behandlet af en advokat, mener forbrugerrådet.

"Det er et problem, hvis folk, der faktisk har været udsat for noget, som de ikke synes er i orden, ikke gør mere ved det, fordi det koster 500 kr. at klage," siger Vagn Jelsøe, der selv er medlem af Advokatnævnet.

"Det kræver tid, energi og en god portion retfærdig harme at kaste sig ud i at klage over en advokat, og når man gør det, er det, fordi man mener, at man har en god sag," tilføjer han.

I lovforslaget lyder det blandt andet, at der ved fastlæggelsen af gebyrets størrelse skal tages hensyn til størrelsen på gebyrer ved andre klagenævn, og det fremhæves, at gebyret for at klage til Revisornævnet "for tiden er fastsat til 500 kr.".

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra justitsminister Nick Hækkerup (S). I stedet henviser Justitsministeriet i en mail til gebyrerne ved klagenævn som eksempelvis Forbrugerklagenævnet, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere samt Planklagenævnet, der lyder på henholdsvis 400 kr., 250 kr. og mindst 900 kr.

Ikke bekymrede

Klagegebyret på 500 kr. er indført med fuld opbakning fra Advokatrådet, fortæller Advokatsamfundets generalsekretær, Andrew Hjuler Crichton, som ikke er bekymret for, at det bliver en uoverkommelig forhindring for klagelystne klienter.

"Jeg forstår pointen, men det er en afvejning, og vi er ikke så bekymrede for, at forbrugere med et gebyr på 500 kr. bliver afskåret muligheden for at få prøvet deres sager," siger Andrew Hjuler Crichton.

Han mener, at man bliver nødt til at se det i et større perspektiv.

"Forbrugerne har jo en interesse i at få løst deres reelle klagesager hurtigt, effektivt og korrekt, og det er derfor, vi gerne vil prioritere ressourcerne bedre og på den måde ikke bruge tid på de her åbenbart grundløse klager."

"Vi vil da opfordre til, at man indbringer en klage for nævnet, hvis man har en sag," tilføjer generalsekretæren.

Advokatnævnet behandler omkring 1200 klager om året. Sidste år behandlede nævnet reelt 1156 klager. Derudover blev 400 sager afvist, hvoraf 200 var åbenbart grundløse, men de stjæler stadig sagsbehandlernes tid.

"Det er ikke nødvendigvis et udtryk for, at Advokatnævnet er så hårdt presset. Det er et udtryk for, at man ønsker at lave Advokatnævnet så godt som overhovedet muligt, og vi ser det som en gevinst for brugerne af Advokatnævnet, at man får fokuseret ressourcerne på de sager, der er kød på," siger Andrew Hjuler Crichton.

Det kan dog være svært for en ganske almindelig forbruger uden kendskab til jura og lovgivning at vurdere, hvorvidt man har en sag, lyder det fra Forbrugerrådets vicedirektør, Vagn Jelsøe.

"Der er en del klager, som ender med at blive afvist, og sådan tror jeg, at det altid må være i et klagesystem. Det betyder ikke, at det ikke kan være væsentligt, at klageadgangen eksisterer, og man kan heller ikke forvente, at almindelige forbrugere er i stand til at vurdere, hvad der er åbenbart grundløst, og hvad der ikke er," siger Vagn Jelsøe.

"Og det er heller ikke altid, at juristerne er i stand til det," tilføjer han.

Forskellige billeder

Det er ifølge Vagn Jelsøe, der har været medlem af Advokatnævnet i en årrække, heller ikke de almindelige forbrugere, der belaster systemet med uberettigede klager.

"Min erfaring er, at hovedparten af de useriøse klager, der havner i Advokatnævnet, er advokater, der klager over hinanden," siger Vagn Jelsøe og tilføjer:

"Jeg havde sådan set ikke haft nogen kvababbelser, hvis man havde sagt, at erhvervsdrivende, herunder advokater, skal betale et gebyr for at klage."

Det billede genkender Advokatsamfundet imidlertid ikke.

"Advokatnævnet anslår, at der i kategorien "åbenbart grundløse klager" siden begyndelsen af 2019 har været omkring fem pct., der stammer fra advokater, som klager på egne vegne eller på vegne af deres klient," siger Andrew Hjuler Crichton og uddyber:

"Det er ikke et valideret tal, men det siger os, at langt hovedparten af de grundløse klager kommer fra privatpersoner, så gebyret er nødt til også at omfatte borgere, hvis vi skal de åbenbart grundløse klager til livs."

Nu koster det at klage over advokaters adfærd eller salær

Forbrugerråd kræver klare regler for advokatsalær