Advokat og borgmester stukket med kniv i nakken af klient

Brugges borgmester, som også er advokat, blev lørdag tilsyneladende stukket i nakken af en af sine klienter.
Borgmesteren i den belgiske storby Brugge, Dirk De fauw, blev lørdag stukket i nakken. Den formodede gerningsmand er en klient, han som advokat har forsvaret i retten flere gange. | Foto: CHRISTOPHE KETELS/AFP / BELGA
Borgmesteren i den belgiske storby Brugge, Dirk De fauw, blev lørdag stukket i nakken. Den formodede gerningsmand er en klient, han som advokat har forsvaret i retten flere gange. | Foto: CHRISTOPHE KETELS/AFP / BELGA
AF RITZAU/DPA

Borgmesteren i den belgiske storby Brugge, Dirk De fauw, blev lørdag stukket i nakken, hvilket forårsagede alvorlige skader.

Søndag oplyser borgmesteren, som også er advokat, at han kender den formodede gerningsmand. Det er nemlig en klient, som han har forsvaret i retten flere gange.

Den 62-årige borgmester siger til det belgiske medie VRT, at han havde en aftale lørdag med klienten. De fauw betegner klienten som en person med mange problemer, som han har forsvaret i retten ved adskillige lejligheder.

"Jeg var heldig, at det var en kort kniv," siger De fauw.

Knivangrebet resulterede i et 14 centimeter stort sår i nakken, som krævede 24 sting at sy. De fauw mistede en masse blod som følge af knivstikket, men formåede ifølge lokale medier selv at ringe efter hjælp.

Den mistænkte er anholdt, men motivet bag angrebet kendes ikke. Borgmesteren selv tror ikke, at angrebet er politisk motiveret.

Den formodede gerningsmand blev anholdt umiddelbart efter hændelsen.

Brugge er en populær turistattraktion nær den vestlige kyst i Belgien. Byen har en befolkning på omkring 120.000.

Advokater plages stadig af chikane og trusler

Mand dømt for trusler: Ville få rocker til at slå advokater til plukfisk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også