I en årrække har der været ambitioner om at få rusket op i traditionen, når det gælder udnævnelse af dommere.

Men det kniber fortsat med at tiltrække jurister, der ikke er gået den slagne vej i karrieren, inden de sætter sig bag podiet i en retssal.

Det fremgår af den netop udkomne årsberetning fra Dommerudnævnelsesrådet.

Her kan man læse, at udviklingen går i den rigtige retning - "men målsætningen om en bredere rekruttering ved domstolene er fortsat ikke nået".

Der er stadig kun få ansøgere, der udelukkende har en anden baggrund end den traditionelle, som indstilles til stillinger som dommer enten ved en byret eller ved en af de to landsretter.

Årsagen er, at der blandt ansøgerne til de faste dommerstillinger fortsat er langt mellem kvalificerede ansøgere med udelukkende anden baggrund end den traditionelle.

46 ud af de 52 ansøgere til faste dommerstillinger var sidste år enten dommerfuldmægtige eller ansat i Justitsministeriet eller i en institution under ministeriet.

Formentlig er det ikke tilstrækkeligt attraktivt at skifte fra en karriere i den private sektor eller i det offentlige til retsvæsenet. Forklaringen er muligvis lønnen, skriver rådet. Lønmæssigt kan dommerstillinger ikke konkurrere med den private sektor.

Derimod er bolscjerne bedre blandet, når det gælder de ansøgere, der ønsker midlertidigt at være landsdommer. Her kommer næsten halvdelen med en anden bagage end den traditionelle.

Men rådet fastslår også, at kvalifikationer går forud for baggrund. Det er ikke et mål i sig selv at rekruttere dommere med en anden fortid, hvis ansøgere med traditionel baggrund er bedre kvalificeret.

Dommerudnævnelsesrådet kommer med en indstilling til Justitsministeriet, når en stilling skal besættes. I alle tilfælde følger ministeriet rådets indstilling.

I Danmark er der i alt cirka 380 udnævnte dommere.

I øvrigt bliver der nu to stillinger som dommer ved Højesteret ledige. Den senest udnævnte er Jørgen Steen Sørensen, der var Folketingets Ombudsmand.