Coronavirus spænder ben for snak i Forligsinstitutionen

Byggeriet er blandt dem, der forhandler overenskomst i Forligsinstitutionen. Den lukker af coronafrygt.
Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København. | Foto: Philip Davali//
Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København. | Foto: Philip Davali//
AF RITZAU

Der pågår normalt højspændte forhandlinger i Forligsinstitutionen om overenskomster, men det bliver der ikke nogen af i den kommende tid.

Forligsinstitutionen lukker med øjeblikkelig virkning på grund af risiko for spredning af det smitsomme virus.

Det erfarer Fagbladet 3F onsdag aften.

Blandt andet byggeriet og hotel- og restaurationsbranchen har de seneste dage forhandlet i forligsinstitutionen. 

Især byggeriets forhandlinger har været fulgt med spænding. Det vurderes, at de kan ende i en konflikt, og siden onsdag morgen har topforhandlere fra 3F Byggegruppen siddet i hårde forhandlinger med deres modpart, Dansk Byggeri.

Onsdag aften meddelte forligsmand Jan Reckendorff parterne, at de skulle pakke deres ting og tage hjem.

Forligsmanden har tidligere udsat en konflikt på byggeområdet i to uger. Udsættelsen udløber med udgangen af ugen.

Det er endnu uvist, hvornår og hvordan forhandlingerne genoptages. 

Forligsinstitutionen har ikke selv meldt nogen ud om coronavirussets betydning for forhandlingerne. 

Over 500 er smittet med coronavirusset i Danmark. Ti af dem er på hospitalet, hvoraf to er på intensivafdelingen.

Virusset har spredt sig med stor hast de seneste dage og i et forsøg på at mindske spredning og de deraf følgende konsekvenser har statsminister Mette Frederiksen (S) sat en række initiativer i værk. 

Det er blandt andet, at alle offentligt ansatte uden kritiske funktioner sendes hjem. De får løn, selv om de ikke er på arbejdet.

Statsministeren har også besluttet at lukker skoler og daginstitutioner, ligesom forsamlinger på mere end 100 personer ventes at blive forbudt mandag.

Domstole aflyser retsmøder og lukker delvist ned

Advokatfirma opretter dedikeret corona-afdeling med Obama-rådgiver i front

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også