Flere advokatfirmaer i London skifter til åbent kontorlandskab

Flere store advokatfirmaer bevæger sig væk fra individuelle kontorer og over mod åbne kontormiljøer, når deres lejekontrakter løber ud, skriver Financial Times.
DLA Piper er et af de danske advokathuse, som skifter til åbne kontormiljøer i det nye lejemål Østerport II. | Foto: KHR Architecture / PR
DLA Piper er et af de danske advokathuse, som skifter til åbne kontormiljøer i det nye lejemål Østerport II. | Foto: KHR Architecture / PR

En række store advokatfirmaer i den engelske hovedstad London har valgt at sige farvel til individuelle kontorer til fordel for åbne kontorlandskaber.

Advokathusenes lejekontrakter er ved at udløbe, og flere firmaer benytter muligheden til at byde forandring velkommen og måske efterlade forestillingen om, hvordan et advokatkontor bør se ud, i det forrige årti, skriver Financial Times.

Der er ifølge mediet tale om mindst 15 advokatkontorer, som skifter til en ny bygning i London i år.

Mens fortrolige samtaler og tavshedspligt blandt andet har vægtet tungt som argument for separate kontorer for advokaterne, er der flere firmaer, som har løst udfordringen med lydisolerede lokaler til telefonopkald og møder, skriver Financial Times.

Blandt de danske advokathuse har man også så småt kunnet mærke samme tendens. Det gælder blandt andet for advokatfirmaet Poul Schmith, bedre kendt som Kammeradvokaten.

Som AdvokatWatch tidligere har beskrevet, skifter firmaet i 2021 bygningen ved Vesterport st. ud med et nyt domicil på Kalvebod Brygge 32, der tidligere var DSB's gamle godsterminal. Det nye domicil bliver indrettet i et "semi-åbent" kontormiljø.

"Vi ønsker at skabe en fremtidsorienteret arbejdsplads i moderne og innovativ stil, og vi tror på, at det åbne kontor kan understøtte vores arbejdsgange, videndeling og effektivitet bedst muligt," lød det fra managing partner Tomas Ilsøe Andersen i en pressemeddelelse i forbindelse med nyheden om det nye domicil.

Det internationale firma DLA Piper hørte til blandt dem, som skiftede de individuelle kontorer ud med et åbent kontorlandskab i London. Og firmaet kunne i efteråret melde ud, at DLA Piper i Danmark også rykker medarbejderne sammen i store åbne lokaler.

Det sker i løbet af 2020, når DLA Piper skifter bygningen på Rådhuspladsen ud med et nybygget kontorhus ved navn Østerport II.

Vokseværk hos Sirius Advokater kræver nye lokaler

DLA Piper skifter Rådhuspladsen ud med spritnyt kontorhus 

Kammeradvokaten forlader Shellhuset og rykker til nye rammer med havneudsigt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også