Dansk Erhverv: Statens advokat skal smide titlen "Kammeradvokaten"

Erhvervsorganisationen mener, at advokatfirmaet misbruger titlen på det private marked, hvilket giver en "åbenbar og urimelig" konkurrencefordel. Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen, afviser kritikken. Det skriver Berlingske.
Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen. | Foto: Ritzau Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen
Kammeradvokatens bestyrelsesformand, Boris Frederiksen. | Foto: Ritzau Scanpix/Mads Joakim Rimer Rasmussen

Advokatfirmaet Poul Schmith, der også er kendt som Kammeradvokaten, gør ifølge Dansk Erhverv flittig brug af titlen "Kammeradvokaten" i konkurrencen med andre advokatkontorer på det private marked. Det giver ifølge erhvervsorganisationen en "åbenbar og urimelig" konkurrencefordel, skriver Berlingske.

Advokatfirmaet har i mange år siddet tungt på statens advokatopgaver, og det er Dansk Erhvervs klare opfattelse, at Kammeradvokaten har en monopollignende status i forhold til at levere juridiske ydelser til staten.

"Det private advokatfirma Poul Schmith har som en følge af sin status som statens husadvokat eneret på at bruge titlen Kammeradvokat. Poul Schmidt anvender dette kvalitetsstempel i alle sammenhænge på det private marked. Det sker, når de rekrutterer, og når de byder på private opgaver," siger Daniel Møller Jensen, politisk konsulent i Dansk Erhverv, til Berlingske.

Kritikken preller af på Boris Frederiksen, bestyrelsesformand i Advokatfirmaet Poul Schmidt, der afviser, at firmaet selv bruger titlen i forbindelse med private kunder.

"Vi går som det klare udgangspunkt meget op i at skelne selv, og vi oplever da også, at markedet fint kan skelne. Men af og til medvirker f.eks. dit eget medie (og andre medier) til at blande tingene lidt sammen. Alt i alt har vi dog svært ved at se nogen "urimelig konkurrencefordel" i det," skriver Boris Frederiksen i en mail til avisen.

Sidste år løb statens forbrug af Kammeradvokaten op i 480 mio. kr. Det var en rekordstor regning, og på trods af politisk vilje til at nedbringe brugen af husadvokaten er statens udgifter til advokatfirmaet vokset betragteligt over de seneste år. Til efteråret skal den såkaldte Kammeradvokataftale genforhandles, og hos Dansk Erhverv har man et brændende ønske om, at det fører til en større konkurrenceudsættelse af statens juridiske opgaver.

Fornyet pres på Kammeradvokatens særstilling

Skatteministeriet lagde 234 mio. kr. hos Kammeradvokaten sidste år

Dansk Erhverv lodret uenig med skatteministeren om nyt advokatmonopol

Skatteministers ide om nyt advokatmonopol skydes ned af ministerkollega

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også