Private firmaer og myndigheder skal i fremtiden kunne tvinges til at lade Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste indsætte overvågningsudstyr og sikkerhedssoftware helt inde i deres mest følsomme it-systemer. Det skriver Politiken onsdag.

Overvågningen skal sikre samfundet mod cyberangreb og kan gå så langt som til at give efterretningstjenesten adgang til eksempelvis hospitalspatienters journaler og virksomheders børsfølsomme oplysninger for at afsløre skjulte cybervåben fra fremmede stater og kriminelle.

Det fremgår af et nyt lovforslag om den såkaldte netsikkerhedstjeneste, som regeringen fremsatte i går. Samtidig fremlagdes en række nye sikkerhedsinitiativer for de seks følsomme samfundssektorer sundhed, tele, finans, transport, energi og søfart, men ingen af de strategier gik så vidt som at indføre tvungen overvågning.

"Hacking, fake news, cyberangreb og påvirkning af demokratiske valg er ikke længere noget ekstraordinært. Derfor er vi nødt til at forholde os til, at sådan er verden blevet," siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) til Politiken.

Lovændringerne er ifølge bemærkningerne nødvendige, fordi industrien og de offentlige myndigheder ikke har været interesserede i at bruge det nuværende frivillige overvågningstilbud, der koster 3-400.000 kroner om året. Med blot 26 tilsluttede har Netsikkerhedstjenesten i den nuværende form slet ikke levet op til forventningerne.

Et påbud fra ministeren om at tilslutte sig netsikkerhedstjenesten vil ifølge lovforslaget ikke kunne prøves i retssystemet.

"Vi taler om beskyttelse, ikke om at nogen skal retsforfølges. Det er helt uskyldige virksomheder og myndigheder, som bliver angrebet af hackere, kriminelle eller statslige organisationer. Det her er beskyttelse," siger Claus Hjort Frederiksen til Politiken.

(Denne historie er videredistribueret af Ritzaus Bureau på vegne af Politiken).