AdvokatWatch

Bygherrer fravælger nye byggebetingelser

Det er ikke alle, der omfavner byggeriets nye aftalesystem AB18, der træder i kraft ved årsskiftet. Juridisk chef hos brancheorganisationen Dansk Byggeri er rystet.

Louise Dahl Krath Jensen, afdelingschef i juridisk afdeling i Dansk Byggeri. | Foto: Dansk Byggeri, PR

De nye standardbetingelser for byggeri træder efter planen i kraft ved årsskiftet, men allerede nu er en del bygherrer begyndt at lave fravigelser i forhold til det nye aftalegrundlag, AB18. Det skriver Licitationen.

Hos Dansk Byggeri oplever man, at nogle bygherrer anvender deres egne regler, når de laver aftaler, frem for at benytte AB-systemet, der er byggeriets grundlæggende aftalevilkår. Samtidig ser man eksempler på bygherrer og kommuner, der allerede fraviger i forhold til den nuværende AB92 og skriver, at de samme fravigelser gælder for den nye AB18, hvilket ryster brancheorganisationen.

"Jeg er faktisk rystet over, hvor lidt der lægges vægt på samarbejde. I stedet gøres aftalepapiret til en krigserklæring, og det er jo faktisk ikke hensigten med AB18," siger Louise Dahl Krath Jensen, afdelingschef i juridisk afdeling i Dansk Byggeri, til mediet.

Hun peger på, at det kan skyldes utilstrækkelig viden om aftalesystemet. Adm. direktør i Bygherreforeningen, Henrik L. Bang, er dog overbevist om, at viljen til at sætte sig ind i tingene er til stede hos medlemmerne.

Han opfordrer derfor til, at bygherrerne smider de gamle fravigelser væk og i stedet ser på, hvor det helt nøjagtigt er nødvendigt at tilføje eller fravige noget i forhold til AB18-dokumenterne. Som udgangspunkt vil der således næsten altid være behov for at fravige eller tilpasse noget specifikt i den enkelte sag, forklarer Henrik L. Bang.

(Denne historie er leveret af vores søstermedie, EjendomsWatch.)

Advokat: Reform af byggebetingelser varsler store forandringer 

Mere fra AdvokatWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier