Aalborg-firma vil levere jura på abonnement i hele landet

Med forskellige abonnementsløsninger tilbyder nystartet nordjysk virksomhed juridisk rådgivning til iværksættere samt små og mellemstore virksomheder. Stifter har planer om at være til stede i landets største byer.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den nordjyske rådgivningsvirksomhed Legalup, der i februar åbnede i Aalborg, vil også åbne kontor i København. På sigt er ambitionen også at udvide til Aarhus og Odense, fortæller stifter Kristin Assaad Andersen til lokalmediet Migogaalborg.

Legalup leverer juridisk rådgivning målrettet iværksættere samt små og mellemstore virksomheder, som via abonnement blandt andet kan få hjælp til kontraktudarbejdelse, GDPR og selskabsstiftelse.

"Vi er en af de eneste juridiske virksomheder i landet, der ikke kører med timepris. Vi kører enten fast pris per opgave eller vores abonnementsløsning. Alle priser fremgår af vores hjemmeside, og på denne måde ved vores klienter, hvad prisen bliver på forhånd, og det giver dem en enorm tryghed," fortæller Kristin Assaad Andersen, der er uddannet erhvervsjurist.

Legalup har tre abonnementsløsninger. Den billigste koster 295 kr. om måneden, mens den dyreste koster 795 kr.

32-årige Assaad Andersen står også bag Iværksætterretshjælpen, hvor jura- og erhvervsjurastuderende tilbyder gratis retshjælp til iværksættere. Virksomheden så dagens lys i Aalborg i 2016 og har i dag også en afdeling i København.

I hovedstaden finder man også en anden juridisk retshjælp drevet af studerende, der arbejder frivilligt og ulønnet, i form af Erhvervsjuridisk Retshjælp, som ligeledes tilbyder gratis retshjælp til iværksættere fra Retten på Frederiksberg.

Studerende lancerer ny erhvervsjuridisk retshjælp for iværksættere

Jurastuderende vil tage forretning fra ejendomsadvokater med ny legaltech-platform 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også