Bøde fremlagt som milepæl i udbyttesagen har ingen betydning

Bagmænd får mulighed for at trække bøde fra i forlig med Skattestyrelsen, skriver TV2.
Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Direktøren i den tyske bank North Channel Bank erkendte 23. september, at det var groft bedrageri, da banken hjalp dens ejere og deres netværk med at trække milliarder ud af Danmark.

Banken fik i efteråret en dom og en bøde på 110 mio. kr., men den kan trækkes fra det eksisterende forlig med Skattestyrelsen, skriver TV2.

Efter domsafsigelsen kaldte Kirsten Dyrman, chef for bagmandspolitiet (SØIK), dommen for en vigtig milepæl og understregede samtidig, at bøden ville sikre yderligere penge til statskassen ud over de 1,6 mia. kr., som Skattestyrelsen allerede havde sikret med et forlig i foråret.

Men sådan forholder det sig ikke ifølge TV2 og Politiken, der i de seneste dage har afdækket, at bøden kan trækkes fra de 1,6 mia. kr., som bankens ejere allerede har forpligtet sig til at betale tilbage til Danmark i forliget med Skattestyrelsen fra 2019. Det sker rent teknisk ved, at Skattestyrelsen overfører bødesummen til bagmandspolitiet.

"Der har vi accepteret, da vi indgik forliget i maj måned, at den danske stat ville bære risikoen for, at hvis der kom et bødekrav mod banken, så ville det kunne indeholdes i forligssummen," siger Steen Bechmann Jacobsen, direktør for særlig kontrol i Skattestyrelsen, til TV2.

New York-advokat havde nøglerolle i udbyttesag

Juraprofessorer uenige om forlig i udbyttesagen

Advokatregninger i udbyttesag forventes at lande på 309 mio. kr. i år

Advokatregninger i udbyttesag forventes at lande på 309 mio. kr. i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også