Rigspolitiet har i en årrække fejlbehandlet teleoplysninger om borgerne, der bruges i efterforskning og retssager. Men myndigheden har også gemt data om borgernes aktivitet i telenettet i strid med sine egne regelsæt.

Det fremgår af den redegørelse, Rigspolitiet og Rigsadvokaturen har afleveret til justitsministeren om teledatasagen, som blev offentliggjort i sidste uge.

Det skriver Politiken torsdag.

"Telecentret har i midten af september 2019 konstateret, at sletningen af konverterede teledata efter to år ikke er sket i fuldt omfang, og at der tilsyneladende fortsat opbevares ca. 75 procent af disse datasæt i telecentret," skriver Rigspolitiet i redegørelsen.

Som følge af rodet har justitsminister Nick Hækkerup (S), Rigspolitiet og Rigsadvokaturen besluttet at igangsætte et arbejde, "der skal sikre, at reglerne om sletning af teledata bliver efterlevet", ligesom der skal fastsættes "klare retningslinjer for sletning af teledata".

Torsdag fremlægger regeringen en sikkerhedspakke, der skal udvide indsamlingen af data om borgerne. Politiken har i lyset af teleskandalen spurgt justitsministeren, hvad der får ham til at tro, at politiet har kapacitet og kompetencer til at administrere de udvidede datamængder. Det lykkedes ikke at få et svar onsdag.

Reglerne for, hvornår politiet skal slette data om borgernes telekommunikation og geografiske placering, er bestemt af situationen. Hvis en borger bliver sigtet, tiltalt eller dømt, arkiveres oplysningerne primært efter et kriterium om sagens kriminalitet og væsentlighed.

Når der ikke rejses sigtelse, fremgår det af retsplejeloven, at materialet skal tilintetgøres. Og teleoplysninger om borgerne skal slettes, hvis de viser sig ikke at have nogen efterforskningsmæssig betydning.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af Politiken.)

Rigspolitichef erkender svigt i teledatasag

Pape forsvarer departementschef i sag om teledata