Advokat frifindes for flere tilfælde af vold mod ekskone

En advokat er idømt ti dages betinget fængsel for at slå sin ekskone. Han frifindes for en række forhold.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
RITZAU

En advokat er ved Retten i Lyngby mandag blevet frifundet for flere tilfælde af vold mod sin ekskone.

Han er dog idømt ti dages betinget fængsel for at have givet hende en lussing.

Afgørelsen er noget af en bet for anklagemyndigheden, der havde rejst tiltale mod advokaten for i fire tilfælde at have udøvet vold mod sin ekskone.

Derfor skulle sagen efter anklagemyndighedens opfattelse også have konsekvenser for advokatens arbejde. Kravet var en rettighedsfrakendelse i et år.

Det vil sige, at anklagemyndigheden lagde op til, at advokaten fik forbud mod at føre straffesager og sager, hvor der er givet fri proces, i mindst et år.

Men Retten i Lyngby frifandt altså manden i de fleste forhold og landede på en dom på ti dages betinget fængsel.

"Jeg har ingen kommentarer til dommen, men kan fortælle, at vi har taget betænkningstid med hensyn til at anke til landsretten," siger mandens forsvarer, advokat Peter Trudsø.

Advokaten er fortsat beskyttet af navneforbud under anken. Det har ikke været muligt at få en kommentar til dommen fra anklagemyndigheden.

Advokat risikerer rettighedsfrakendelse i straffesag om vold  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også