Professor vil have jurister og økonomer ud af bestyrelser

Jurister har ikke den nødvendige viden om teknologi til at sidde med i bestyrelser, mener Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens.

Kunstig intelligens, maskinlæring og big data bliver ikke udnyttet godt nok i de danske virksomheder, mener Anders Kofod-Petersen, professor i kunstig intelligens og vicedirektør på Alexandra Instituttet. I et debatindlæg i Jyllands-Posten tirsdag udtrykker Anders Kofod-Petersen, at selv hvis virksomheden ikke sælger teknologi, er det et vigtigt fokuspunkt, da virksomhederne ellers er i fare for at blive udkonkurreret.

Ansvaret ligger i høj grad hos bestyrelsen i den gældende virksomhed, lyder det i debatindlægget, og derfor bør bestyrelser ikke længere være sammensamt af "gamle kompetencer som jurister og økonomer". I stedet bør juristerne vige pladsen for techfolk herunder dataloger og fysikere, der kan bidrage med den nødvendige viden, lyder rationalet.

Det er særligt advokatbranchen, der halter bagud, når der gælder om at rykke sig teknologisk, mener Anders Kofod-Petersen. Han påpeger, at meget af det, jurister foretager sig såsom at se arbejdskontrakter og klausuler igennem, kan automatiseres.

"Hvis man vil sagsøge sin nabo, eller hvis man vil starte en virksomhed, kan man i virkeligheden tilbyde det som en webservice. Det er en helt anden forretningsmodel, end man gør dag. Enten må man ryste posen, eller også må man vente på, at der kommer en techvirksomhed og gør det," skriver Anders Kofod-Petersen.

Her er de fem største tendenser inden for legaltech i 2019

Bird & Bird disrupter sig selv med startup-model

Advokater taber til kunstig intelligens 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også