Advokat betalte penge til klient i strid med reglerne

I strid med retsplejeloven har advokat Christian Harlang betalt penge til en irakisk klient i forbindelse med en tortur-sag mod den danske stat.
Advokat Christian Harlang har betalt penge til en klient for at klienten kunne "dokumentere og varetage" en sag mod den danske stat | Foto: Torkil Andersen/Scanpix
Advokat Christian Harlang har betalt penge til en klient for at klienten kunne "dokumentere og varetage" en sag mod den danske stat | Foto: Torkil Andersen/Scanpix

Advokat Christian Harlang, der på vegne af 23 irakere har sagsøgt den danske stat for medvirken til tortur under Irak-krigen, har i strid med retsplejeloven udbetalt mere end 36.000 kroner i ”løn” til én af de 23 sagsøgere .

Det fortæller Radio24Syv, der henviser til retsdokumenter fra Østre Landsret og Højesteret.

Sagsøgeren, irakeren Basim Al-Sadoon, har ifølge Radio24Syv fået udbetalt pengene for bl.a. at have været ”koordinator” for sagsøgerne i Irak.

Sagen er kommet frem, fordi Christian Harlang forsøgte at få staten til at betale udgifterne.

I strid med menneskerettighederne

I et interview med Radio24Syv tirsdag morgen fortæller Christian Harlang, at han mener, domstolene har truffet forkerte afgørelser.

”Det er usædvanlige udgifter i en usædvanlig sag, men det har været nødvendige udgifter, ellers var vi ikke kommet så langt, som vi er kommet i dag. Og det er i øvrigt i fuldstændig overensstemmelse med landsrettens praksis i andre store sager,” siger Christian Harlang.

Radio24Syv: Anerkender du den kendelse, Østre Landsret og Højesteret har lavet imod dig, nemlig at det var i strid med retsplejeloven, da du betalte din klient penge?

"Jeg mener, det er en forkert afgørelse, og jeg mener, at når hele den her sag bliver afgjort i sidste instans, om nødvendigt ved den Europæiske Menneskeretsdomstol i Strasbourg, så vil hele den måde, min klient er blevet behandlet på blive underkendt som stridende imod menneskerettighederne. Det, at man ligefrem saboterer, at de har muligheder for at have ressourcer til rådighed, der gør, at de kan være – jeg vil ikke sige ligestillet, men mindre ulige – i forhold til statsmagten i den her sag, og så siger, at det er forkert, at deres advokat sørger for, at de får dækket deres udgifter, når de skal til undersøgelser, og dækket udgifter i forhold til deres familier, således at de kan dokumente og varetage sagen, det er fuldstændig åbenlyst forkert,” siger Christian Harlang.

Skifteretten smækker kassen i for Harlang: Der er risiko for "utilbørlig råden" over familieformuen 

Harlang villig til forlig på en lille halv million kroner  

Advokat taber strid med Advokatnævnet om opførsel i arvesag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også