Boris Frederiksen genoptager jagten på IT Factory-millioner

Kammeradvokatens insolvensadvokat Boris Frederiksen genoptager efter knap 10 år jagten på millioner fra Stein Baggers svindelforetagende, IT Factory.
Boris Frederiksen er partner og formand hos Kammeradvokaten, hvor han driver afdelingen for insolvens.
Boris Frederiksen er partner og formand hos Kammeradvokaten, hvor han driver afdelingen for insolvens.

En af dansk erhvervslivs mest spektakulære sager får efter knap 10 år nyt liv sat i gang af advokat Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten.

Det skriver dagbladet Børsen.

Det er sagen om Stein Bagger og hans svindelforretning, IT Factory, der bliver genoptaget af IT Factorys kurator Boris Frederiksen, som nu går efter Carl Freer, der var chef for Stein Baggers meddømte makker Mikael Ljungman.

Dermed fortsætter jagten på de godt 200 mio. kr., der fortsat mangler at blive redegjort for. 

Boris Frederiksen har ifølge Børsen vidnestævnet Carl Freer og Michael Ljungman i USA med krav om, at de fremlægger en lang række dokumenter og forklarer om flytningen af en række patentsøgninger, som Boris Frederiksen mener, er IT Factorys ejendom.

"Frederiksen har skaffet information fra tredjeparter og andre kilder, der identificerer en potentiel flytning af aktiver fra IT Factory, herunder udbytterne fra svindlen og immaterielle rettigheder, der stammer fra ejendom tilhørende debitor (IT Factorys, konkursbo, red.)," fremgår det ifølge Børsen af vidnestævningen, hvor Carl Freer, hans kone samt Ljungman afkræves svar.

Carl Freer og Mikael Ljungman ejede i fællesskab selskabet Media Power, der fik overført mere end 50 mio. kr. af svindelpengene fra IT Factory.

Boris Frederiksen siger til avisen, at han mener at have bevis for, at Carl Freer har flyttet patentsøgningerne udviklet for IT Factorys svindelpenge rundt mellem en række selskaber, han har kontrolleret, herunder det børsnoterede amerikanske selskab Getfugu, tidligere Madero.

Patentsøgningerne skulle således være havnet hos formaet Iqnect i Singapore, hvor de angiveligt skulle være værdisat til 250 mio. dollar.

Hverken Mikael Ljungman eller Carl Freer er vendt tilbage på Børsens henvendelser.

Konkursadvokaten Boris Frederiksen: Berømt og berygtet  

Førende konkursadvokat sætter spørgsmåltegn ved politisk indblanding: Hvad er behovet egentlig for indgreb eller regulering? 

765 timers oprydning i Schlüters konkursbo 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også