AdvokatWatch

Advokater for tobaksenke meldt til Advokatnævnet i langstrakt sag

Advokaterne Tyge Trier og Peter Paldan Sørensen er blevet indbragt for advokatnævnet i bizar sag om 86-årig tobaksenke og hendes tidligere direktør.

Fru Færch og advokat Tyge Trier Foto: Claus Bech/Scanpix

En langstrakt sag mellem den 86-årige tobaksenke Tineke Færch og hendes tidligere direktør Michael Teschl synes aldrig at stoppe med at overraske.

Ifølge Berlingske Business har Michael Teschl nu indbragt Tineke Færchs advokater i skikkelse af Tyge Trier og Peter Paldan Sørensen for Advokatnævnet for at vildlede retten.

Teschl er for fjerde gang blevet stævnet med krav om overdragelse af ejerskabet til selskabet Etik Portalerne. Denne gang er det advokat Peter Paldan Sørensen, som på vegne af tobaksenken har stævnet Michael Teschl, som ellers har fået Østre Landsrets ord for, at han er blevet fyret uberettiget af Tineke Færch.

Byrettens dom fra 2015 lød på, at Teschl havde brugt Færchs penge til at opbygge selskabet Etik Portalerne. Både Peter Paldan Sørensen og Færchs tidligere advokat Tyge Trier har tilsyneladende valgt at ignorere, at landsretten har omstødt dommen fra Retten i Lyngby.

"At de gang på gang anlægger sag på baggrund af en byretsdom som landsretten har omgjort, svarer jo til at meddele domstolene, at de ikke anerkender landsrettens klare afgørelse. Jeg synes ærligt talt, at de gør tykt grin med domstolenes tid og ressourcer. Og jeg er lykkelig for, at det ikke er mig, der bliver repræsenteret på så himmelråbende dilettantisk vis," siger Michael Teschl til Berlingske.

De foregående tre stævninger er blevet afvist af Københavns Byret, da Færchs advokat Tyge Trier aldrig mødte op.

Det er ikke første gang, Michael Teschl forsøger at få ram på Tineke Færchs advokater gennem Advokatrådet. I 2016 indbragte Teschl Tyge Trier for rådet, men da Tyge Trier tog sagen til Retten på Frederiksberg, blev advokaten tildelt en irettesættelse i stedet for en bøde.

AdvokatWatch har forsøgt at få en kommentar fra Peter Paldan Søresen og Tyge Trier. Tyge Trier ønsker ikke at kommentere sagen, mens Peter Paldan Sørensen ikke er vendt tilbage på henvendelsen fra AdvokatWatch.

Ny bøde til advokat med strøm af klagesager

Flere klager over advokater

Forsiden lige nu

Advokat om vild TDC-sag: Det er ikke en hverdagstransaktion

Flere danske advokatfirmaer har været involveret i hele TDC-forløbet med først MTG og bagefter investorkonsortiet med de danske pensionskasser. Sagen har på flere punkter været usædvanlig, lyder det fra de involverede advokatvirksomheder.

Relaterede

advokatwatch trial

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier