De 23 irakere, der kræver Forsvarsministeriet dømt ansvarlig for tortur og mishandlende behandling, har rettet en anklagende finger mod fire dommere i Østre Landsret.

Men onsdag afviste Den Særlige Klageret, at de fire har optrådt på en utilbørlig eller usømmelig måde.

I to omgange har irakerne og deres advokater, Christian Harlang og Christian Jensen, indsendt en klage.

Blandt andet blev landsdommerne beskyldt for at have forholdt sig passive overfor Forsvarsministeriets "retsstridige adfærd".

Desuden har der været "ineffektiv retsledelse", ligesom dommerne "i uforsvarlig grad" skulle have afveget fra grundlæggende forpligtelser.

Klagerettens fem medlemmer nikker dog ikke til én eneste af påstandene. Grundlaget er ikke til stede, fastslår tre dommere, universitetsjuristen og advokaten i klageretten.

Foreløbig har der været 12 retsmøder i tortursagen i landsretten, og det slår jævnligt gnister. Flere gange har advokat Christian Harlang angrebet dommerne for deres beslutninger.

Senest sagde han i mandagens retsmøde, at retten havde begået et "overgreb", som var "krænkende". Ordene skyldes, at dommerne har bestemt, at afhøringen af en stribe irakere sker via en videoforbindelse til den danske ambassade i Beirut.

Oprindeligt var det meningen, at de skulle have visum til Danmark og ville få betalt rejsen samt tre dages ophold på hotel. To af de første tilrejsende har imidlertid benyttet sig af muligheden for at søge om asyl, og derfor har retten ændret kurs.

Irakerne blev taget til fange en novemberdag i 2004 under Operation Green Desert, som britiske og danske soldater deltog i sammen med irakiske styrker i det sydlige Irak.

De 23 har sagsøgt Forsvarsministeriet som ansvarlig for den nedværdigende behandling og tortur, de angiveligt blev udsat for.

Hver kræver 120.001 kroner - også på grund af lang sagsbehandling. Det sidste retsmøde er planlagt til begyndelsen af maj.

/ritzau/

Topadvokat er på vej ud af omstridt familiefond 

Advokater i Schlüter-sag tiltalt for svindel for over 200 mio. kr. 

Landsdommer får kritik i hashsag