Lego vinder sin første sag mod kopiproducent i Kina

Plastiklodsproducenten Lego har vundet en retssag mod to kinesiske virksomheder, der har produceret og solgt meget tætte efterligningerne af nogle af de farvede byggeklodser, men også af det distinktive logo.
En Lego-butik i Shanghai i Kina, hvor to virksomheder har tabt en sag til Lego om kopivarer. | Foto: ritzau/Johnny Frederiksen
En Lego-butik i Shanghai i Kina, hvor to virksomheder har tabt en sag til Lego om kopivarer. | Foto: ritzau/Johnny Frederiksen

Den danske legetøjsproducent Lego vandt i september sin første førte retssag om kopiprodukter i Kina. Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse i december.

China Shantou Intermediate People's Court gav Lego Koncernen medhold i en sag om kopiproduktet ved navn BELA, som Lego har anklaget for at krænke koncernens "intellektuelle rettigheder".

Lego havde rejst anklagen mod to virksomheder i Kina, som fremstillede og solgte BELA-produkter, som var meget tætte kopier af Legos produkter. 

Den kinesiske domstols afgørelse fik effekt fra november 2017, og de to kinesiske virksomheder må fremover ikke kopiere Lego-produkters emballager eller logoer.

Afgørelsen frembringer store smil hos Lego.

"Vi er glade for afgørelsen fra Shantou Intermediate People’s Court. Vi ser det som et bevis på det fortsatte fokus fra kinesiske myndigheder og domstole på at håndhæve og sikre intellektuelle rettigheder på ordentlig vis. Vi mener, det er vigtigt for en fortsat positiv udvikling af de forretningsforhold, som alle virksomheder der opererer i Kina er underlagt," siger Peter Thorslund Kjær, Vice President, Legal Affairs i LEGO Koncernen, i pressemeddelelsen.

Genkendelsens glæde

Ligeledes afgjorde domstolen også, at Lego "er beskyttet under den kinesiske konkurrencelov mod uretmæssig konkurrence, hvad angår det distinktive og unikke udseende Lego produkter har på tværs af produktlinjer (...)," lyder det i pressemeddelelsen.

I det konkrete tilfælde var der tale om Lego's produktserie Lego Friends.

Disse retningslinjer skal sikre, at forbrugerne ikke er i tvivl om, at det er Legos produkter, de ser på hylderne, og når de gør, straks associere dem med Lego Koncernen, lyder det videre.

I Lego vil man fortsat sørge for, at forbrugerne ikke er i tvivl om, hvorvidt det er Legos produkter, de køber, fortæller Peter Thorslund Kjær i meddelelsen.

"Vi fortsætter med at tage de nødvendige skridt for at sikre, at forældre og børn er i stand til at købe legetøj på et velinformeret grundlag, og at de ikke føres bag lyset af uansvarlige virksomheder, der forsøger at lave produkter, der fremstår som noget, de ikke er," siger han.

Bedre beskyttelse af Lego-varemærket

Højesteret i Beijing afgjorde tidligere i år en sag, der gjorde det klart, at Legos logo og Lego-navnet på kinesisk er "velkendte" varemærker i Kina, oplyser Lego i en anden meddelelse.

Ifølge Lego har det været afgørende for arbejdet med at få beskyttelse af det danske brand i Kina.

Dommen fra Højesteret betyder nemlig, at Lego Koncernen nemmere kan agere, hvis varemærket bliver krænket af andre virksomheder. Også hvis det ikke er legetøjsproducenter.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også