Lars Findsens fremtid som spionchef er stadig uafklaret

Lars Findsen har krav på en passende stilling i staten, hvis han ønsker det, vurderer juraprofessor.
Lars Findsen blev hjemsendt som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste i august 2020. | Foto: Jens Dresling
Lars Findsen blev hjemsendt som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste i august 2020. | Foto: Jens Dresling
Af Ritzau

Det er over tre et halvt år siden, at Lars Findsen blev hjemsendt fra sin stilling som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Men det er fortsat ikke afklaret, hvad der skal ske med hans ansættelsesforhold i Forsvarsministeriet.

Og det er uvist, hvor langt i processen de to parter er.

”Djøf vil naturligvis bistå Lars Findsen i drøftelserne med Forsvarsministeriet om hans arbejdsmæssige fremtid,” oplyser administrerende direktør i fagforeningen Djøf Tomas Therkildsen i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Djøf er juristernes fagforening og repræsenterer jurauddannede Lars Findsen.

Da sagen om læk af statens hemmeligheder mod Lars Findsen blev droppet i november sidste år, lød det fra Forsvarsministeriet, at ”der nu skal være en dialog mellem departementet og Lars Findsen” om fremtiden.

Forsvarsministeriet har ”ikke har nogen kommentarer”, da der er tale om en personalesag, oplyser ministeriet.

Men så længe, der ikke er fundet en løsning mellem Lars Findsen og ministeriet, er han stadig ansat som spionchef.

”Lars Findsen er forsat chef for FE, men er fritaget for tjeneste og har været det siden FE’s ledelse blev hjemsendt i august 2020,” lyder det fra Tomas Therkildsen.

Ifølge professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage findes der ikke sammenlignelige tidligere sager i staten.

Men jævnfør tjenestemandsloven bør Lars Findsen have krav på en ”passende stilling”, hvis han ønsker at fortsætte som embedsmand.

Frederik Waage peger på, at der personaleretligt kan være en saglig grund for afskedigelse, fordi der kan være for store samarbejdsproblemer forbundet med, at tjenestemanden forbliver i den oprindelige stilling.

”Derfor kan der være saglige grunde til ikke at tilbyde ham en stilling som FE-chef igen.”

”Der kan også være saglige grunde til, at han ikke skal være departementschef. På den anden side må man bestemt kunne stille spørgsmålet, om ikke han eksempelvis ville kunne være ambassadør for Danmark,” siger Frederik Waage.

Han nævner dog videre, at selv om beslutningen om Findsens fremtid skal baseres på et sagligt grundlag, så kan ”man ikke lægge skjul på, at der også er et element af politik i forhandlingerne”.

Onsdag kom det frem, at Lars Findsen er blevet tilkendt erstatning for uberettiget varetægtsfængslet og aflytning i sagen om læk af statshemmeligheder.

Men han har klaget over, at han ikke fik medhold i kravet om tort. Det juridiske begreb ”tort” henviser til en krænkelse en person udsættes for på sin integritet - eller ære, om man vil.

I sin tid blev Lars Findsen hjemsendt efter Tilsynet for Efterretningstjenesterne (TET) udtalte massiv kritik af FE. Efterfølgende konkluderede en undersøgelseskommission, at der ikke var grundlag for at rejse kritik af Lars Findsen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter