Det har været længe undervejs, men nu fremsætter regeringen et lovforslag om konkurskarantæne. Det sker knap fire år efter, at den socialdemokratiske regering foreslog det i 2020.

Konkursryttere kan i dag blive dømt til en konkurskarantæne, hvis de har drevet en virksomhed i sænk ved grov uforsvarlighed.

Men det løser ikke hele problemet, mener justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Han vil give private adgang til at se oplysninger i konkursregisteret, så man kan undgå at lave forretning med en svindler. Det fremgår af en pressemeddelelse.

”Der er desværre nogle, som på en groft uforsvarlig vis misbruger selskaber til at påføre forbrugere, erhvervsdrivende og det offentlige store økonomiske tab.”

”Det har givet anledning til en masse sager om konkurskarantæne, som viser, at reglerne har haft en effekt i den virkelige verden,” siger han.

Direktører, som kommer i konkurskarantæne, må ikke stå i spidsen for et anpartsselskab eller et aktieselskab i en periode på typisk tre år.

Over 10.000 har fået konkurskarantæne

Konkurskarantæne blev indført i 2014 som led i en lov, der skulle gøre op med konkursryttere.

Siden har skifteretterne oftere og oftere benyttet sig af muligheden for at give direktørerne karantæne.

Siden er der pålagt 11.711 konkurskarantæner.

”Det vil kunne bidrage til, at håndværkeren, rengøringsfirmaet eller privatpersonen i højere grad selv kan være med til at sikre sig mod potentielle tab,” siger ministeren.

Konkursrådet videregav i sommeren 2023 en række forslag til en ændring af reglerne.

På den baggrund har regeringen valgt en model, der giver offentligheden fuld adgang til at søge på aktive karantæner i konkurskarantæneregisteret.

Adgang til it-registeret er endnu ikke på plads, hvorfor det er uvist, hvornår offentligheden kan få adgang.