Lov om hvidvask styrker EU’s sanktioner og bekæmper køb af opholdstilladelse

Hvidvaskdirektivet strammer reglerne for køb af opholdstilladelser i EU og besværliggør at omgå sanktioner.
Forhandleren af loven på vegne af den politiske gruppe De Grønne, Kira Marie Peter-Hansen (SF), er glad for, at der kommer nye regler for hvidvask. | Foto: Mikkel Hørlyck
Forhandleren af loven på vegne af den politiske gruppe De Grønne, Kira Marie Peter-Hansen (SF), er glad for, at der kommer nye regler for hvidvask. | Foto: Mikkel Hørlyck
Af Ritzau

Natten til onsdag nåede EU-Ministerrådet og Europa-Parlamentet til enighed om et nyt direktiv, som skal bekæmpe hvidvask.

Forhandleren af loven på vegne af den politiske gruppe De Grønne, Kira Marie Peter-Hansen (SF), er glad for, at der kommer nye regler for hvidvask.

”Vi mister lige nu millioner af skattekroner hvert år på hvidvask, og det er penge, som kunne være gået til at genoprette naturen og ansætte flere sygeplejersker,” siger hun i en pressemeddelelse.

De nye regler skal gøre det sværere at omgå EU’s økonomiske sanktioner. Parlamentsmedlemmet fra SF fortæller, at aftalen er afgørende for at sikre, at EU’s sanktioner mod russiske oligarker rent faktisk virker.

Derudover har man strammet reglerne for køb af opholdstilladelser i EU.

”Jeg ville også gerne have haft et fuldt forbud mod EU-statsborgerskab.”

”Det kan simpelthen ikke passe, at man kan købe sig til et statsborgerskab i EU. Den kamp fortsætter jeg,” lyder det fra Kira Marie Peter-Hansen.

Flere lande med ordninger

Tredjelandsstatsborgere kan modtage bopælsret eller statsborgerskab i nogle lande i bytte for finansielle investeringer via det, der kaldes CBI- og RBI-ordninger.

Malta og Cypern har de såkaldte CBI-ordninger, hvor der er tale om statsborgerskab. Cypern behandler dog kun indsendte ansøgninger fra før november 2020. Ligesom Cypern lukkede Bulgarien for mulighederne for at få statsborgerskab gennem investeringer i 2022.

12 EU-lande har RBI-ordninger, som dækker over opholdstilladelse via investeringer.

Et studie udarbejdet af EU-Parlamentets forskningstjeneste vurderer, at mere end 130.000 personer har fået opholdstilladelse i EU-landene via CBI- og RBI-ordninger med en samlet investering på 21,4 milliarder euro fra 2011 til 2019.

Hvidvaskdirektivet sætter også nye rammer for, hvornår man skal opgøres som reel ejer af en virksomhed.

Men vejen er ifølge Kira Marie Peter-Hansen stadig lang, da EU-Domstolen har underkendt den offentlige adgang til reelle ejere.

”Vi har i direktivet fået forhandlet os frem til, at journalister, ngo’er og forskere stadig kan få adgang, og vi fortsætter kampen for at få fuld åbenhed tilbage,” siger Kira Marie Peter-Hansen.

Indirekte ramt

Kim Haggren, som er vicedirektør i Dansk Industri, kalder det vigtigt med en stærk indsats mod hvidvask. Men han ser det også som vigtigt, at der samtidig er fokus på den nationale implementering af direktivet.

”Særligt de små og mellemstore virksomheder bliver indirekte ramt af ekstra byrder, eksempelvis ved at have sværere adgang til at få en erhvervskonto,” siger vicedirektøren i en skriftlig kommentar.

Direktivet er en del af EU-Kommissionens hvidvaskpakke, hvor en anti-hvidvaskmyndighed også indgår.

Myndigheden har blandt andet til formål at have opsyn på tværs af EU-medlemslandenes grænser, hvor finansiel kriminalitet i høj grad udspiller sig mellem grænser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter