For over ti år siden blev offentlighedsloven ændret, og siden er den af kritikere blevet beskyldt for at være en lukkethedslov.

Kritikken går på, at den afskærer borgere og medier fra indsigt i regeringens og ministeriers arbejde. Men nu vil regeringen og flere partier ”undersøge mulighederne” for at skabe øget offentlighed ved igen at se på offentlighedsloven.

Det fremgår torsdag af en pressemeddelelse fra Justitsministeriet.

”Det er helt centralt i vores demokrati, at der er adgang til aktindsigt i myndigheders arbejde. Samtidig er der behov for et vist fortroligt rum i forbindelse med, at der skal forberedes politiske beslutninger,” udtaler justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Udvalget, som regeringen nedsætter, skal have en dommer som formand og i øvrigt bestå af repræsentanter fra medierne, myndigheder samt eksperter. Blandt andet får den juridiske tænketank Justitia mulighed for at udpege et medlem. 

Regeringen har allerede varslet, at den vil nedsætte et udvalg, som skal skabe grundlag for et forslag til en ny offentlighedslov. Nu er Danmarksdemokraterne, De Konservative og De Radikale med på idéen.

Det skal give offentligheden bedre mulighed for at få indsigt i processerne i de politiske beslutninger. Det fremgår af regeringsgrundlaget, som blev fremlagt i december 2022.

Kritikere mener, at loven skaber lukkethed, mens tilhængere mener, der er behov for fortrolighed.

Der er tidligere gjort forsøg på at samle et flertal i Folketinget for at ændre loven. I 2019 slog det fejl, fordi modstanderne af den nuværende lov ikke kunne ens om, hvad den skulle ændres til.

Folketingets Ombudsmand har tidligere konkluderet, at indsigt i politikernes arbejde er blevet væsentligt indskrænket.

Udvalget drøfter tidshorisonten på sit første møde. Senest i andet halvår af 2024 vil partierne have en status.