Borgere, der ønsker at blive ført sammen med deres familie, må vente urimeligt længe på det. 

Det mener Statsrevisorerne, som kritiserer, at sagerne får lov at ligge for længe uden at blive behandlet. Vagthunden har til opgave at kontrollere myndigheder, og om skatteborgernes penge bruges korrekt. 

”Der er lang passiv liggetid, hvor der ikke foregår noget i sagsbehandlingsforløbet. Men hvor den bare venter på at blive håndteret af en medarbejder. Det er ikke rimeligt,” siger formand Mette Abildgaard (K). 

Udlændingestyrelsens gennemsnitlige sagsbehandlingstid er faldet over den seneste håndfuld år. I 2022 udgjorde den interne liggetid 4,7 måneder ud af sagsbehandlingstiden på 5,8 måneder. 

Det er tid, hvor sagerne ligger i en skuffe, inden en medarbejder ser på det. 

Sagerne omhandler en dansk statsborger eller herboende person, som ønsker at blive ført sammen med en udlænding. 

Stiger markant i klageinstans

Styrelsen behandler sagerne, mens Udlændingenævnet håndterer klagerne over sager. Og her er sagsbehandlingstiden eksploderet.

Den er steget fra 6,8 måneder i 2016 til 18 måneder i 2022. Det betyder, at liggetid udgjorde 17,2 måneder ud af sagsbehandlingstiden på 18 måneder. 

”Det er ikke lykkes os at få et klart svar fra ministeriet på, hvorfor der er så høj passiv liggetid,” siger Mette Abildgaard og henviser til Udlændingeministeriet. 

Ifølge hende peger ministeriet på, at der er brug for, at der er for mange sager, så der ikke er medarbejdere uden noget at lave.

Sagsbehandlingstiden er 24 måneder for de personer, som skal igennem begge instanser. 

”Det er for borgerne meget lang tid at vente på en afgørelse fra myndighederne, når det drejer sig om noget så essentielt som at være sammen med sin familie,” siger Mette Abildgaard. 

Knap hver femte af ansøgningerne til styrelsen blev til klager, som endte i Udlændingenævnet i perioden 2016-2022. 

Ministeriet skal nu svare på Statsrevisorernes kritik.