Den sønderjyske advokat Marcus Rey har for nylig og for første gang klaget over et salær, han har fået for at være beskikket forsvarer i en straffesag ved Retten i Sønderborg, fordi han er utilfreds med størrelsen på beløbet. 

Klagen har han indgivet uden problemer, og hans kæremål, som det hedder, behandles nu ved landsretten. Men fremover kan advokater som Marcus Rey få sværere ved at klage over et salær som beskikket forsvarer.

I hvert fald hvis det står til regeringen.

Som en del af de igangværende forhandlinger om en ny flerårsaftale for domstolene lægger regeringen nemlig op til at indføre en grænse for, hvornår der kan klages uden særlig tilladelse, fremgår det af oplægget, som AdvokatWatch er i besiddelse af. 

Et forslag, som 44-årige Marcus Rey kalder ”principielt forkert”. 

Advokater kan i dag frit kære et salær, de har fået for at være beskikket forsvarer. Men står det til regeringen, skal det fremover kræve en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis man vil klage over et salær på 50.000 kr. eller mindre. 

”Man udhuler muligheden for at prøve en domstolsafgørelse ved at lave en grænse for, hvornår man kan kære et salær,” siger Marcus Rey til AdvokatWatch. 

Advokaten er en ud af to indehavere af det mindre advokatfirma Sønderborg Advokaterne, som derudover tæller en sekretær og en bogholder. Salæret i hans klagesag falder ind under grænsen i regeringens forslag, og derfor giver forslaget fra regeringen principielle panderynker. 

”Langt de fleste af mine straffesager er på under 50.000 kr. i salær. Så det vil sige, at de ikke vil kunne kæres fremadrettet uden en tilladelse. Det vil være situationen, sådan som jeg forstår forslaget,” siger Sønderborg-advokaten, der er en ud af i alt 16 beskikkede advokater ved den lokale byret.

Hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater advarer formand Kåre Pihlmann også mod forslaget, der potentielt kan spare domstolene for op mod 100.000 kr. om året, som det fremgår af regeringens oplæg til forhandlingerne. 

”Forringelser af systemet skal man virkelig have tænkt grundigt igennem. Og hvis der er udsigt til at vinde 100.000 kr. om året, så synes jeg, at man skulle finde de penge et andet sted.” 

Går længere end Rørdam-udvalget

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) og Folketingets retsordførere indledte forhandlingerne om en ny flerårsaftale for domstolene 6. september. 

Kort forinden havde regeringen i sit forslag til næste års finanslov øremærket 1,8 mia. kr. over de kommende fire år for at nedbringe ventetiderne ved domstolene.

I møderækken, der efter planen løber frem til 31. oktober, skal det afklares, hvordan pengene konkret skal udmøntes ved landets domstole, mens mulige effektiviseringer af retsplejen også skal drøftes for at hente yderligere godt 250 mio. kr. i perioden 2024-2027.

Her har regeringen og justitsministeren blandt andet skelet til arbejdet i det såkaldte Rørdam-udvalg, der i foråret og med tidligere højesteretsdommer Thomas Rørdam i spidsen gennemgik retssystemet for bud på forenklinger – og besparelser. 

Rørdam-udvalget har også drøftet adgangen til at klage over salærer. Men alt imens et flertal i udvalget foreslår, at der indføres krav om klagetilladelse fra Procesbevillingsnævnet for salærer under 20.000 kr. i straffesager med beskikkede forsvarere, vil regeringen stramme skruen yderligere og omfatte alle salærer under 50.000 kr. 

I civile sager med beskikkede advokater ligger grænsen i dag på 20.000 kr., men der er altså ingen grænse for de beskikkede forsvarere i straffesagerne. 

Selv har Marcus Rey fra Sønderborg aldrig haft en sag igennem Procesbevillingsnævnet, men udsigten til at skulle forbi nævnet higer han ikke umiddelbart efter. 

”Det er jo noget, man ikke får penge for, så på den måde vil det besvære arbejdet,” siger han og tilføjer: 

”Andre advokater ville måske tænke, at det er små salærer, det drejer sig om, men hvis man har mange straffesager, så kan 10.000 kr. til eller fra i salær godt være afgørende. Det er mange bække små, der gør det.” 

Domstolsstyrelsen oplyser til AdvokatWatch, at der skønsmæssigt er mellem 100 og 150 kæremål om salærfastsættelse til beskikkede forsvarere i straffesager årligt, hvoraf ca. 25-40 af kæremålene omhandler beløb på under 50.000 kr. 

A- og B-hold

Forslaget undrer også advokat Elin Andersen, der driver den lokale afdeling af Ret & Råd på Djursland og er beskikket advokat ved Retten i Randers. 

Selv har hun aldrig klaget over størrelsen på et salær, hun har fået for arbejdet som beskikket forsvarer, men principielt er det et ”meget indgribende forslag for advokater,” siger hun. 

For der er ”rigtig mange” straffesager, der har et salær på under 50.000 kr.

”Hvis du forestiller dig, at du har fået et salær på 20.000 kr., men du mener, at du skulle have 25.000 kr., ville du så bruge flere timer på at lave skriv til Procesbevillingsnævnet med anmodning om tilladelse til at kære, og så også vente på, at der sker noget?” spørger 48-årige Elin Andersen og svarer så selv: 

”Der ville mange nok vælge ikke at bruge tid på at tage fat i Procesbevillingsnævnet, men blot leve med det mindre salær, selv om man ikke er tilfreds.” 

Hos Landsforeningen for Forsvarsadvokater mener formand Kåre Pihlmann ikke, at besparelsen på 100.000 kr. årligt hos domstolene vejer op for hverken den ekstra ubelejlighed for advokaterne eller det forøgede pres, der forventeligt må flyde mod Procesbevillingsnævnet, som blandt andet behandler ansøgninger om appeltilladelser til landsretten og Højesteret samt klager over afslag på ansøgninger om fri proces.

”Indtil nu har det været sådan, at vi bare frit kunne gå videre til landsretten, men hvis det ikke længere er en mulighed, så er Procesbevillingsnævnet, som landets 400 forsvarere skal skrive til. Og der tror jeg, at nævnet vil få nok at se til, hvis den her model får luft under vingerne.” 

Han advarer også mod, at en grænse for at klage over salærer vil skabe et a og et b-hold blandt advokater. 

”A-holdet kan blive de advokater, som kun tager sager, hvor klienten selv kan betale, hvilket typisk vil ske til en markant højere timepris end de offentligt beskikkede. B-holdet kan blive de advokater, som må ”nøjes” med beskikkede sager.” 

Justitsminister Peter Hummelgaard oplyser i et skriftligt svar til AdvokatWatch, at han af hensyn til forhandlingerne ikke kan udtale sig om, hvilke konkrete elementer der er i spil. 

”Men det er min ambition, at vi kan indgå en bred aftale, som kan træde i kraft den 1. januar 2024.” 

Næste møde i forhandlingerne om domstolenes flerårsaftale finder sted i Justitsministeriet 4. oktober, hvor også en række andre forslag til effektiviseringer er på bordet.