Forsvarsadvokater vil af med dobbelt nøgenvisitation

Det er ”uforståeligt, tidsrøvende og nedværdigende”, at indsatte skal gennemgå dobbelt visitation, lyder det fra forsvarsadvokater.
”Den dobbelte nøgenvisitation er fuldstændig unødvendig og overflødig,” siger Anders Boelskifte, formand for Foreningen af Beneficerede Advokater i København. | Foto: Joachim Adrian
”Den dobbelte nøgenvisitation er fuldstændig unødvendig og overflødig,” siger Anders Boelskifte, formand for Foreningen af Beneficerede Advokater i København. | Foto: Joachim Adrian
AF RITZAU

Foreningen af Beneficerede Advokater i København vil gerne af med den dobbelte nøgenvisitation, indsatte skal gennemgå, hvis de skal have et møde med eksempelvis deres advokat.

Det skriver Jyllands-Posten.

En beneficeret advokat er en advokat, som en ret kan beskikke som forsvarer i enten en straffesag eller i nogle civile sager.

Foreningens formand, Anders Boelskifte, har derfor skrevet et brev til Folketingets Retsudvalg, hvor han blandt andet kalder visitationerne for ”uforståelig, tidsrøvende og nedværdigende”.

Grunden til, at advokaterne finder det unødvendigt, er, at en advokat også skal gennemgå en kontrol, førend advokaten kan besøge sin klient.

”Den dobbelte nøgenvisitation er fuldstændig unødvendig og overflødig, fordi vi selv har været igennem en kontrol, der efter min opfattelse er mere omfattende og grundig end den kontrol, der sker i lufthavnen,” siger Anders Boelskifte.

Reglerne, som de er nu, blev indført, efter to sigtede i terrorsagen fra Krudttønden i København blev fundet i besiddelse af mobiltelefoner under deres varetægtsfængsling og havde adgang til sociale medier.

Fjerner man den dobbelte nøgenvisitation kan det frigøre ”et meget betydeligt antal timer” hos fængselspersonalet. Anders Boelskifte opfordrer til, at man fjerner visitation på prøvebasis mellem tre måneder og et halvt år.

Ved visitationen kræver det to vagter, hvor den indsatte skal afklæde sig og nøgen blive visiteret, førend vedkommende kan besøge sin advokat. Efter besøget skal den indsatte gennem samme procedure.

Det har ikke været muligt for Jyllands-Posten at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard (S), men fra Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, lyder det, at han vil drøfte ordningen med ministeren.

Avisen har bedt Kriminalforsorgen om en opgørelse af kontroller af advokater, men det opgøres ikke, og tallene findes derfor ikke i databaserne, lyder svaret.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter