Der er tilsyneladende forskel på, hvor god ens retssikkerhed er, afhængigt af om man bor i en stor eller lille kommune.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport fra den juridiske tænketank Justitia. Den viser nemlig, at de større kommuner ser ud til at kunne levere det bedste niveau af retssikkerhed for borgerne.

Helt konkret har man i perioden 2014 til 2021 undersøgt andelen af de sager, som Ankestyrelsen omgør i form af at ændre dem eller henvise til fornyet behandling i kommunen. Og her er der altså en tydelig sammenhæng mellem kommunernes omgørelsesprocent og størrelsen på kommunerne.

”Det betyder, at man som borger kan blive mødt af et forskelligt niveau for retssikkerhed, afhængig af hvor man lige tilfældigvis bor, siger Birgitte Arent Eiriksson,” der er vicedirektør i Justitia og medforfatter til rapporten.

De 20 største kommuner har haft en gennemsnitlig omgørelsesprocent på 27,7, mens den i de 20 mindste kommuner lå på 31,9 procent.

Dermed ligger de mindste kommuner over gennemsnittet på landsplan. Her var der sidste år en omgørelsesprocent på 26,1.

”At have en dårlig retssikkerhed kan betyde, at der er større sandsynlighed for, at man får en afgørelse, som er fyldt med sagsbehandlingsfejl. Eller den kan ovenikøbet være forkert på et niveau, hvor den, hvis den var blevet påklaget, ville være blevet ændret af Ankestyrelsen,” siger Birgitte Arent Eiriksson og fortsætter:

”Men det er ikke alle borgere, der har overskud og ressourcer til at gå ind i en klagesagsproces. Så det er virkelig vigtigt, at man får en rigtig afgørelse i første instans.”

Vicedirektøren har en teori om, hvorfor det går bedre ude i de store kommuner.

Det kan nemlig hænge sammen med, at de blandt andet kører en mere professionel sagsbehandling og har større afdelinger inden for de forskellige specialområder.

Til gengæld kan det være, at sagsbehandlere i de mindste kommuner skal varetage mange flere forskellige opgaver og er presset rent ressourcemæssigt.

Spørger man Birgitte Arent Eiriksson, er det først og fremmest kommunerne, som bør handle.

Hun mener, at kommunerne bør måle deres retssikkerhed på flere parametre. Ud over omgørelsesprocenten bør det for eksempel også være sagsbehandlingstiderne.

”Tidligere har vi i analyser set eksempler på borgere, som venter i årevis på afgørelser, som har en indgribende betydning for deres livsmuligheder både nu og i fremtiden.

”Det kan for eksempel være sager, som har at gøre med deres forsørgelsesgrundlag eller mulighed for at få hjælp til sygdom - både varigt og midlertidigt. Og det er et retssikkerhedsmæssigt problem, hvis ikke de sager behandles hurtigt nok,” siger hun.