Regering vil give skattelettelser i top og bund for fem milliarder

Efter seks ugers forhandlinger vil Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne gentænke skattesystemet.
Statsminister Mette Frederiksen (S), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterer regeringsgrundlaget. | Foto: Jens Dresling
Statsminister Mette Frederiksen (S), Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen (V) og Moderaternes Lars Løkke Rasmussen (M) præsenterer regeringsgrundlaget. | Foto: Jens Dresling
AF RITZAU

Den nye regering vil gentænke store dele af skatteområdet.

Det ventes at koste fem milliarder kroner.

Efter seks ugers forhandlinger får Danmark nu en regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne. De tre partier vil ændre på både top- og bundskat samt indføre en ny millionærskat.

”Vi mener, at vi kan træffe de beslutninger, der er nødvendige. Vi kommer til at sigte højt. Det kunne godt være anderledes, men vi vælger hinanden til,” siger fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) på Marienborg.

Den ny regering lægger op til at halvere topskattesatsen med 7,5 procentpoint for indkomster op til 750.000 kroner.

Det politiske håb er, at flere vil arbejde mere, når grænsen for, hvornår de skal betale ekstraskat, bliver hævet.

Omvendt er der en risiko for, at nogle kan få den samme indkomst ved at arbejde mindre. Ifølge økonomer og forskere vil det første have mest effekt.

Skattesatsen på topskat forhøjes med fem procentpoint for indkomster over 2,5 millioner kroner.

Der afsættes fire milliarder kroner til at forhøje beskæftigelsesfradraget samt 0,3 milliarder kroner til et særligt fradrag for enlige forsørgere.

En halv milliard kroner er afsat til at nedsætte arveafgiften for erhvervsvirksomheder.

Topskatten er blevet nærmest hellig i dansk politik.

Liberal Alliance kæmpede indædt for at få den afskaffet efter valget, men på grund af Dansk Folkeparti var der ikke flertal.

Hverken Socialdemokratiet eller Venstre gik til valg på topskattelettelser. Men for at pege på Mette Frederiksen (S) som statsminister krævede Venstre mere, end de gik til valg på, for ellers kunne partiet lige så godt forblive oppositionsparti.

Socialdemokratiets skatteform fra 2012 hævede topskattegrænsen årligt, men det står til at udløbe i år.

Netop Helle Thorning-Schmidt (S) fik stor kritik for at gå reformamok. Og selv om Mette Frederiksen dengang var beskæftigelsesminister, har hun lagt afstand til en del af reformerne, som nu er blevet aktuelle igen.

Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, har tordnet mod at pille ved topskatten, mens Dansk Metal er positiv overfor det, fordi flere metalarbejdere betaler topskat, hvilket også nogle sygeplejersker gør.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter