AdvokatWatch

Tre ministre skal stå skoleret om embedsmænd i minksagen

Det er op til den enkelte minister, hvad der skal ske med deres embedsmænd og topjuster i minksagen efter store fejl.

Statsminister Mette Frederiksen (S) ankommer til møde i Granskningsudvalget på Christiansborg i København. | Foto: Philip Davali

Tre ministre indkaldes til et møde om kritik af deres embedsmænd i minksagen, efter at en kommission har slået fast, at de kan drages til ansvar.

Folketingets Granskningsudvalg har indkaldt justitsminister Mattias Tesfaye (S), miljøminister Lea Wermelin (S) og fødevareminister Rasmus Prehn (S). Det fremgår af breve på udvalgets hjemmeside.

”Udvalget forestiller sig et møde ultimo august eller primo september 2022,” skriver formand Sophie Løhde (V) i brevene, der er offentliggjort.

Statsminister Mette Frederiksen (S) var i sidste uge til et lukket møde i udvalget. Hun slog fast, at det er de enkelte ministre, der har ansvaret for deres egne embedsmænd.

Hun slog fast, at hun fortsat har tillid til Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, der også har fået meget kritik for at forcere forløbet frem for at se på lovgrundlaget.

”Jeg har tillid til departementschefen i Statsministeriet, ligesom jeg i øvrigt har til alle embedsmænd, der er ansat af staten,” sagde Frederiksen.

I alt ti topembedsmænd har begået tjenesteforsømmelser af sådan en grad, at man kan stille dem til ansvar ifølge Minkkommissionen, der offentliggjorde sin beretning i juni.

Embedsmændenes fejl fandt sted, da regeringen uden lovgrundlag i november 2020 meldte ud, at alle mink skulle aflives. Politikerne blev ikke advaret, konkluderede kommissionen.

Der er ikke foretaget hjemsendelser i sagen. I stedet skal Medarbejder- og Kompetencestyrelsen se på sagerne, og det er uvist, hvornår der kommer en anbefaling.

Flere jurister i sigtekornet

Mattias Tesfaye er øverste chef for departementschef og jurist Johan Legarth og rigspolitichef Thorkild Fogde, som begge modtog skarp kritik.

Tesfaye afviser at svare på, om de burde blive hjemsendt.

”Jeg afventer den rådgivning, som jeg kommer til at få fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. De er ved at grave sig igennem papirerne, og når jeg har fået den rådgivning, kommer jeg til at træffe beslutning om, hvad der så skal ske,” siger han.

Det vil ske inden så længe.

”Jeg har en forventning om, at det er inden alt for længe. Jeg vil meget gerne selv have det håndteret så hurtigt som overhovedet muligt,” siger Tesfaye.

Han slår fast, at det er ham, der træffer en beslutning om de embedsmænd, som han har ansvaret for.

”Ja. Statsministeren kommer til at træffe beslutning i Statsministeriet. Og fødevareministeren i Fødevareministeriet,” siger Tesfaye.

Lea Wermelin er chef for jurist Henrik Studsgaard, der var departementschef i det, der dengang hed Miljø- og Fødevareministeriet. Siden blev han frataget den ene del og blev departementschef i Miljøministeriet.

Fødevareminister Rasmus Prehn er chef for afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup og jurist Paolo Drostby, der er kontorchef.

Det har mødt kritik fra flere sider i Folketinget, at de ti embedsmænd har fået lov at arbejde videre.

Bertelsen og ni embedsmænd kan drages til ansvar i minksagen

Ti kritiserede embedsmænd fra minksag arbejder videre

Mere fra AdvokatWatch

Ugens bedste historier på AdvokatWatch

En advokat blev i denne uge varetægtsfænglset for hvidvask. Derudover bød ugen blandt andet på historier om en strid mellem en byret og anklagemyndighed, mens Danske Advokaters nye formand meldte sig ind i samfundsdebatten.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

AdvokatWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier