Trepartsaftale genopliver ordning om lønkompensation

For at forhindre fyringer genindføres lønkompensationsordning og arbejdsfordelingsordning frem til 31. marts.
Regeringen har i dag med fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen indgået en aftale, som holder hånden under både lønmodtagere og virksomheder, som bliver ramt af de restriktioner og anbefalinger, som regeringen har meldt ud, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S). | Foto: Philip Davali
Regeringen har i dag med fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen indgået en aftale, som holder hånden under både lønmodtagere og virksomheder, som bliver ramt af de restriktioner og anbefalinger, som regeringen har meldt ud, siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S). | Foto: Philip Davali
AF RITZAU

Efter skærpelsen af coronarestriktioner har fagbevægelsen, regeringen og arbejdsgiverne indgået en aftale om at genindføre en ordning for lønkompensation.

Det skal forhindre fyringer i de sektorer, der rammes af restriktioner, hvis formål er at holde smitten i samfundet nede.

"Regeringen har i dag med fagbevægelsen og arbejdsgiverforeningen indgået en aftale, som holder hånden under både lønmodtagere og virksomheder, som bliver ramt af de restriktioner og anbefalinger, som regeringen har meldt ud," siger fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S).

Konkret betyder det, at virksomheder, der eksempelvis arrangerer julefrokoster, og som sender mere end 30 procent af medarbejderne hjem, får adgang til lønkompensation. Så en stor del af lønnen betales af staten.

Formand for FH Lizette Risgaard kalder aftalen vigtig.

"Ordningen betyder, at medarbejdere i udsatte brancher kan bevare deres indkomst og tilknytningen til deres arbejdsplads i stedet for at blive fyret," siger Risgaard.

Aftalen om lønkompensation blev indført første gang i marts 2020. Det skete, da regeringens tiltag førte til reduceret aktivitet i virksomheder. Siden er ordningen blevet ændret og forlænget flere gange.

Der er også vedtaget andre ordninger i forhandlingerne fredag.

Partier aftaler kompensation til nattelivet og restauratører

Regeringen vil give kompensation for coronaindgreb 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også