Omfattende kritik rammer Forsvarets Efterretningstjeneste
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har siden 2014 givet Tilsynet for Efterretningstjeneste (TET) urigtige oplysninger og begået lovbrud.
Det oplyser tilsynet i en ny rapport. Den indeholder en række alvorlige kritikpunkter.
"Resultatet af disse gentagne brud på den lovbestemte orienteringspligt er, at den legalitetskontrol, som tilsynet i henhold til FE-loven er pålagt at udføre, og som bidrager til legitimeringen af FE's virksomhed, ikke fungerer efter hensigten," lyder det.
I november 2019 modtog tilsynet en mængde materiale fra én eller flere whistleblowere.
Det indleverede materiale indikerer desuden, at "FE's ledelse har undladt at følge op på eller nærmere undersøge indikationer på spionage inden for Forsvarsministeriets område".
Tilsynet vurderer også, at der ved centrale dele af FE's indhentning af information er risiko for, at der bliver indsamlet information om danske statsborgere.
Desuden har der i FE været en kultur, hvor "uberettigede aktiviteter eller uhensigtsmæssige forhold søges skrinlagt" og skjult for kontrollen, lyder det i rapporten.
I fredags afleverede TET en analyse i fire bind til Forsvarsministeren.
Tre ledende medarbejdere, herunder FE-chef, jurist Lars Findsen, blev hjemsendt.
Mandag formiddag oplyser forsvarsminister Trine Bramsen (S) i en pressemeddelelse, at hun igangsætter en undersøgelse af sagen.
"Det er helt afgørende, at vi kan have tillid til, at vores efterretningstjenester agerer inden for deres beføjelser."
"Ligesom der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved, om efterretningstjenesten efterlever forpligtelsen til at samarbejde tæt med kontrol- og tilsynsorganer," lyder det fra ministeren.
TET anbefaler blandt andet, at der etableres en ekstern ordning for whistleblowers vedrørende FE. Den kan med fordel placeres i regi af tilsynet, lyder det.
