Jurist bliver siddende som direktør for Datatilsynet

Ansættelsen udløb, men Cristina Angela Gulisano søgte igen og bliver nu i stillingen hos tilsynsmyndigheden, hvor hun kom til i 2015. 
Cristina Angela Gulisano har tidligere været kontorchef i Justitsministeriet. | Foto: Finn Frandsen
Cristina Angela Gulisano har tidligere været kontorchef i Justitsministeriet. | Foto: Finn Frandsen

Jurist Cristina Angela Gulisano bliver siddende i stolen som direktør for Datatilsynet, efter Justitsministeriet netop har genudpeget hende til stillingen. 

Det skriver Datatilsynet i en pressemeddelelse. 

Cristina Angela Gulisano har tidligere arbejdet for tilsynet, dengang det gik under navnet Registertilsynet, og i 2015 vendte hun tilbage og blev udnævnt som direktør. Hendes ansættelse udløb imidlertid og kunne ikke forlænges yderligere. 

Stillingen blev derfor slået op igen. Den søgte Cristina Angela Gulisano og blev ansat. 

”Jeg er rigtig glad for at have fået mandat til at fortsætte mit arbejde i Datatilsynet. Det er mit drømmejob – og selv om der er sket meget i mine første otte år som direktør, har vi stadig mange store opgaver foran os, som jeg glæder mig til at kaste mig over sammen med tilsynets dygtige medarbejdere og ledere,” udtaler hun i pressemeddelelsen.

Cristina Angela Gulisano er uddannet jurist fra Aarhus Universitet i 1996 og har i en årrække bestredet flere stillinger i Justitsministeriet, blandt andet som kontorchef frem til 2015. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

"Fra en virksomhedsbetragtning har det været en sund proces, men har også givet anledning til flere udtrædelser, end vi normalt ville se," lyder det fra Steen Rode, ledende partner hos Bech-Bruun. | Foto: Nikolai Linares

Fire partnere forlader Bech-Bruun

For abonnenter