Advokat stopper hos Kammeradvokaten efter mindre end et år

Efter ti måneder hos Kammeradvokaten skifter advokat tilbage til Anklagemyndigheden, hvor hun var i knap 13 år.
Det blev til 10 måneder hos Poul Schmith/Kammeradvokaten for Sine Cully, der er tilbage hos sin forrige arbejdsgiver. | Foto: Nikolai Linares
Det blev til 10 måneder hos Poul Schmith/Kammeradvokaten for Sine Cully, der er tilbage hos sin forrige arbejdsgiver. | Foto: Nikolai Linares

Sine Cully nåede ikke at være advokat hos statens fortrukne advokat Poul Schmith/Kammeradvokaten i et helt år, før hun igen er stoppet.

Juristen, der var i knap 13 år hos Anklagemyndigheden før skiftet til advokatbranchen, er nu tilbage hos sin forrige arbejdsgiver.

”Efter et lille års tid ”ude”, måtte jeg sande, at jeg simpelthen er anklager helt ind til benet,” udtaler Sine Cully i et opslag på Anklagemyndighedens Linkedin-side.

Cully har ifølge sin Linkedin-profil haft flere titler på de knap 13 år hos Anklagemyndigheden og har arbejdet sig op fra fuldmægtig til senest at have titel af advokaturchef, da hun stoppede.

Hun bliver nu vicestatsadvokat i Viborg.

”De opgaver, vi arbejder med i anklagemyndigheden, kan noget helt særligt. De beslutninger, vi træffer i anklagemyndigheden, har en enorm betydning for de involverede parter. Og det kan man mærke hver eneste dag. Jeg ser frem til at komme ”hjem” i anklagemyndigheden og møde kollegerne igen,” udtaler Sine Cully i opslaget på Linkedin.

Kromann Reumert-partner rykker til Plesner

Entrepriseadvokater forfremmer advokat til partner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også