Flere dommere vil bijobbe trods sagspres: "Det er som at bide sig selv i halen"

Selvom retterne melder om voksende sagsbunker, har dommerne tilsyneladende mere tid til at arbejde ved siden af dommergerningen. I hvert fald søgte flere om lov til at bijobbe sidste år, hvilket falder politiker for brystet.
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. | Foto: Jens Dresling
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup. | Foto: Jens Dresling

Antallet af dommere, der søger om tilladelse til at bijobbe, steg til 53 i 2019 mod 32 året før, skriver B.T.

Som AdvokatWatch tidligere har skrevet, melder retterne om voksende sagsbunker, og i Berlingske kom en række dommere tidligere på året med et opråb til politikerne om, at antallet af sager hober sig op ved byretterne, mens sagsbehandlingstiderne bliver længere og længere.

Derfor mener Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup, at "det ville være noget bedre, om dommerne fokuserede udelukkende på at gennemføre flere retssager. Det er som at bide sig selv i halen, når dommere i stedet bruger tid på bijobs andre steder," siger han til B.T.

Peter Skaarup kritiserer også dommerne for at tjene for meget ved siden af dommergerningen. Som AdvokatWatch skrev sidste år, tjente en anonymiseret landsdommer fra Østre Landsret over en periode på seks år 444.873 kr. for meget.

Ifølge en lov fra 2006 må dommere over en treårig periode maksimalt tjene 50 pct. af indkomsten fra dommergerningen.

"Ingen synes, det er særligt tilfredsstillende at en dommer overskrider den indtægtsbegrænsning, der er. Det er også derfor, Bibeskæftigelsesnævnet udtrykker, at det er beklageligt," sagde Bent Carlsen, retspræsident i Østre Landsret med ansvar for at påse landsdommernes biindtægter, til AdvokatWatch i april sidste år.

Advokat ryster på hovedet over voksende sagsbunke på udrejsecenter

Eksplosion i flysager får støttepartier til at afkræve svar fra justitsministeren

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også