Advokat fra Bruun & Hjejle slutter sig til den voksende gruppe af virksomhedsjurister

Det blev til omkring ti år i advokatbranchen for advokaten Tobias Hjelm, som ved årsskiftet bliver jurist hos virksomheden 3Shape.
Foto: Pexels
Foto: Pexels

Advokat Tobias Hjelm gør klar til at forlade advokatfirmaet Bruun & Hjejle ved årsskiftet efter omkring syv år i det store advokathus.

"Jeg er spændt og begejstret over at annoncere, at jeg bliver senior juridisk rådgiver fra 1. januar 2020 hos 3Shape," skriver Tobias Hjelm på Linkedin.

Virksomheden er en dansk producent af 3D scannere brugt af tandlæger. Før Bruun & Hjejle har Tobias Hjelm været ansat som advokatfuldmægtig hos Kromann Reumert. Men efter godt og vel ti år i advokatbranchen, gør han nu klar til et skift.

Han slutter sig dermed til den hastigt voksende gruppe af advokater uden for et advokatkontor. Fra 2004 til 2018 er andelen af advokater, som arbejder uden for advokathusene, steget fra 11 til 25 pct., viser en opgørelse fra Danske Advokater.

Foreningens adm. direktør, Paul Mollerup, har over for AdvokatWatch vurderet, at det samlede marked for juridisk rådgivning i Danmark ligger på 35-40 mia. kr., hvoraf advokathusenes andel er på 14 mia. kr.

Samtidig viste en undersøgelse fra analysehuset Universum tidligere i år, at jurister med gennemsnitlig seks års erhvervserfaring oftere vil søge mod store virksomheder og kommuner end advokathuse.

"Som færdiguddannet cand.jur. med seks års erhvervserfaring vægter work-life-balance og et rart, hyggeligt arbejdsmiljø højere end penge, ledelsesmuligheder og partnerstatus. Derfor harmonerer det med, at de vægter at være virksomhedsjurist oftere end advokat," sagde Jesper Dansholm, Universums danske direktør, til AdvokatWatch.

81 advokater har afleveret deres titel i år

Undersøgelse: Erfarne jurister foretrækker virksomheder frem for advokatkontorer

Hver fjerde advokat arbejder uden for branchen – mere end en fordobling på 14 år

Behovet for jurister stiger i forsikringsbranchen 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også