Medlemmer af Israels opposition og organisationer, der overvåger den politiske udvikling i det mellemøstlige land, får tirsdag mulighed for at komme til orde ved en længe ventet høring i Israels Højesteret.

Her er alle Højesterets 15 dommere til stede for at høre argumenter imod regeringens retsreform, som har fået hundredtusinder af israelere til at demonstrere hver uge siden nytår.

Det er første gang i Israels historie, at alle 15 højesteretsdommere er til stede på én gang ved en høring.

En central del af reformen handler netop om Højesteret og Højesterets beføjelser. Nærmere bestemt har regeringen ønsket at fjerne Højesterets mulighed for at underkende nye love, som Israels parlament vedtager, hvis lovene ifølge Højesteret er i strid med allerede gældende lovgivning.

Et flertal i Israels parlament, Knesset, stemte for den del af reformen i juli. Forslaget blev vedtaget med 64 stemmer mod nul, fordi oppositionen udvandrede før afstemningen. Knesset har i alt 120 medlemmer.

På baggrund af blandt andet høringen skal Højesteret vurdere, om lovændringen er ulovlig. Det vides ikke, hvornår Israels øverste retsinstans vil træffe en beslutning. Der kan gå uger eller måneder.

Alvorlig krise

Det er premierminister Benjamin Netanyahu, der står i spidsen for retsreformen. Han lancerede sammen med sin regering planerne om at gennemføre flere store ændringer, efter at regeringen trådte til i slutningen af december sidste år.

Siden har landet været ramt af dét, som af mange iagttagere er blevet beskrevet som en af de alvorligste demokratiske kriser i staten Israels foreløbig 75 år lange historie.

Kritikere mener, at reformen afmonterer én af de få modvægte, der er til regeringens magt i Israel. Landet har ikke nogen forfatning, der begrænser den siddende regerings magt.

Reformen øger risikoen for korruption og magtmisbrug i det politiske system, mener kritikerne.

Tilhængere af reformen mener modsat, at den skaber balance mellem domstolenes magt over de folkevalgte politikere og omvendt.

Benjamin Netanyahu står i spidsen for den mest højreorienterede regering, landet har haft. Regeringen består af en række partier - herunder ultrareligiøse partier på den yderste højrefløj.